Med åbningen af Folketinget tidligere i oktober har regeringen fremlagt årets lovprogram. På Transportministeriets område er 12 forslag planlagt til fremsættelse – og det glæder Dansk Erhverv Transport, som ser flere tiltag, der kan styrke både beredskab og fremkommelighed i Danmark.
Der er mange gode forslag på Transportministeriets område, som vi i Dansk Erhverv Transport ser frem til at følge til dørs, udtaler branchedirektør Jesper Kronborg, Dansk Erhverv, i en kommentar til lovprogrammet.