23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Få dit byggeprojekt godt fra start

Virksomheden er i vækst, og pladsen er ved at blive trang. Hvad gør man? Her får du tre gode råd af BASE Erhvervs projektchef Kurt Kjersgaard, der har mere end 30 års erfaring med erhvervsbyggeri.

Byggeri af et nyt domicil eller lagerhal er ofte en stor beslutning for en virksomhed, og en af de allerstørste investeringer, man skal tage som virksomhedsejer. Derfor kan det også være med hjertet oppe i halsen, og med rystende hånd, at kontrakten skrives under, hvis ikke man har gjort sit forarbejde godt nok.

Hos BASE Erhverv har projektchef Kurt Kjersgaard rådgivet et hav af bygherrer, siden han blev uddannet bygningsingeniør i 1989. De seneste 16 år har han været ansat i BASE Erhverv, og har dermed været med til at forme virksomhedens tilgang til byggeriet, og de arbejdsgange, der er forbundet med en potentiel ny byggesag. En proces med mange faktorer og mange spørgsmål, der skal afklares. Her følger projektchefens tre vigtigste tips, inden en byggeproces indledes.

1. Lær af andres erfaringer

»Hos BASE er vi stolte af de byggesager, vi har gennemført, og vi anbefaler altid kommende bygherrer, at tage med os rundt og hente inspiration og erfaringer fra vores tidligere byggerier. Det er enormt lærerigt at se et byggeri med egne øjne, så det ikke bare er streger på en tegning.

Vi anbefaler også altid en kommende bygherre at læse vores bygherreudtalelser på vores hjemmeside. Vi kan skrive en masse flotte ord om vores værdier og tilgang til byggeriet, men vi kan ikke tvinge en positiv udtalelse ned i halsen på en bygherre.«

2. Gennemtænk byggeriet

»Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og det kræver svar på rigtigt mange spørgsmål. Alle der har prøvet at renovere en bolig eller bare at få installeret et nyt køkken derhjemme, ved hvor mange spørgsmål og valg det kræver.

Det vigtigste er, at man inden prissætning oplister ønsker og krav til sit byggeri, så indkomne priser er givet på samme grundlag. En lavere pris er ikke noget værd, hvis det er for et byggeri, der ikke møder kundens ønsker.

Hos BASE hjælper og rådgiver vi selvfølgelig i denne proces. Vi er specialisterne og hjælper hele vejen fra start til mål, men det kræver også noget af bygherren. Hvis bygherren ikke tænker sig om og hele tiden  ændrer krav og ønsker, så er det vanskeligere for os at skabe et byggeri, som kunden vil være glad for, og som passer 110 procent til kundens behov både i dag og i fremtiden.«

3. Find en entreprenør du stoler på

»Det er nok her, at jeg oftest oplever, at kommende bygherrer kan være i vildrede, og det er jeg fuld af forståelse for. For det er komplekst.

Skal man vælge en bygherrerådgiver og få udformet et projekt, der derefter kan sendes i udbud, eller skal man i stedet tidligt i processen udvælge sig et team med en entreprenør, arkitekt og ingeniør? Der kan være fordele og usikkerheder ved begge modeller, men det er klart, at når jeg hører tidligere bygherrer sige til os, at de aldrig skulle have brugt penge til bygherrerådgivning, fordi det var os hos BASE, der stillede de rigtige spørgsmål, og guidede bygherren til at træffe de rigtige valg i processen, så mener jeg, at det sidste er det rigtige valg for en stor del af vores kunder.

Først og fremmest er det den klart hurtigste model, og ofte er tiden en enorm vigtig faktor i en byggeproces. Samtidig skaber det, at man helt fra start kender teamet – bygherre, rådgivende ingeniør, arkitekt og totalentreprenør – grobunden for den måde, som vi gerne vil arbejde på i BASE: Byggeri med fokus på åbenhed, ærlighed og godt samarbejde – helt fra prissætning, aftale og frem til afleveringen.

På større og komplicerede byggerier er der i højere grad brug for bygherrerådgivning til definering af ydelserne Sager hvor alle parter arbejder sammen, bidrager, tager fælles beslutninger og ansvar er klart de bedste for alle.

 Det er på den måde vi skaber tilfredse kunder – igen og igen.«

Mød Kurt Kjersgaard på: https://baseerhverv.dk/p/moed-os

BASE Erhverv A/S
Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10126711

Kontaktperson

Helena Rahbek
Koordinator
+45 61704394 hr@baseerhverv.dk

Send til en kollega

0.046