To ny Kel-Berg city gardintrailere til Flemming Krogh A/S
Flemming Krogh A/S har afhentet deres to fabriksnye Kel-Berg 1 akslet city gardintrailere, ved Lastas i Hedensted.
Flemming Krogh A/S blev stiftet i 1969 og drives i dag af tre brødre i anden generation, med en aktiv vognpark på 70 trækkende enheder og 100 trailere. De er i dag en del af Danske Fragtmænd og har den daglige drift af fragtcentralen i Esbjerg og Holstebro.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
Gardin opbygning:
▪ Fast alu. tag
▪ Zepro lift 2.500 kg med 2.000 mm liftplade
▪ Bund af ståldørkplade monteret på 28 mm hårdttræsplanker der er TÜV-godkendt til 9.000 kg
▪ Stålplade i en højde på 400 mm indvendig ved forsmæk
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ 2 stk. optrin monteret ved lygtekasser i højre og venstre side
▪ Alu. pakkedør i venstre side i bagende
Kel-Berg trailerne er leveret med 1 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring. Traileren er leveret med Tridec tvangsstyring af den bagerste aksel, ved hjælp af et stang-system. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 25.000 kg.
De nye city gardintrailere er leveret af
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Flemming Krogh A/S
held og lykke med de nye city trailere i fremtiden.