SAS i flirt med Air France-KLM
SAS har angiveligt kontaktet den europæiske luftfartskæmpe Air France-KLM om en sammenlægning.
SAS har angiveligt kontaktet den europæiske luftfartskæmpe Air France-KLM om en sammenlægning.
Det fortæller kilder til det franske dagblad La Tribune. Air France-KLM har netop i denne uge købt sig ind i italienske Alitalia, derfor er analytiker i Sydbank Jacob Pedersen overrasket over, at den fransk-hollandske luftfartsgigant skulle have interesse i SAS.
- Efter Air France-KLM kom ind i Alitalia virker det ikke sandsynligt, men der er så meget gang i konsolideringen. Så der må være nogen, der kigger på SAS, siger Jacob Pedersen til RB-Børsen.
På rygtebørsen har en fusion med tyske Lufthansa længe været det varmeste bud, og det vurderer Jacob Pedersen også fortsat er det mest sandsynlige.