23948sdkhjf

Miljøzone-kontrol er en succes

Dansk Transport og Logistik og DI Transport roser lastbil-kontrollen.

Dansk Transport og Logistik og DI Transport roser lastbil-kontrollen.



Fire måneder efter åbningen af landets første miljøzone i København er nervøsiteten omkring manglende kontrol af danske og især udenlandske lastbiler dalet betragteligt hos transportorganisationerne, skriver Altinget.dk

140 politianmeldelser og omkring 100 bøder er i de fire måneder blevet delt ud til chauffører og vognmænd, der ikke overholdt reglerne med bl.a. at få sat partikelfiltre på de mest svinende af lastbilerne.

- Det er vores indtryk, at der ikke er mange lastbilchauffører, der tør tage chancen ved at køre ind i en miljøzone uden et gyldigt miljømærke i forruden. Det er selvfølgelig godt, og kreditten må tilskrives politiet og de københavnske p-vagter, der står for kontrollen og udskrivningen af bøder. Der er mange, der har fået bøder eller har sager kørende, og det rygtes selvfølgelig i branchen og afholder dem uden miljøzonemærke fra at tage chancen, siger cheføkonom i DTL Ove Holm.

Branchedirektør i DI Transport Michael Svane er også fuld af ros til kontrolindsatsen.

- Fra politiet har vi fået det billede, at der bliver tjekket og at der er en ensartet kontrol af både danske og udenlandske lastbiler, så der sikres, at der er lighed for loven. Det er rigtig positivt, siger han til altinget.dk.

Århus og Aalborg (1. februar, red.) har allerede vedtaget at indføre miljøzoner inden for overskuelig fremtid, og i hovedstaden udvides den eksisterende miljøzone til sommer, så den kommer til at strække sig ud til kommunegrænserne af København og Frederiksberg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089