23948sdkhjf

Sikkerhed fortsætter i øjenhøjde

2009-kampagne øges med flere uger og endnu flere skolebørn, der lærer om lastbiltrafikken.

2009-kampagne øges med flere uger og endnu flere skolebørn, der lærer om lastbiltrafikken.



Danmarks i forvejen største trafiksikkerhedskampagne for børn og lastbiler vokser yderligere i 2009. Kampagnen forventes takket være et samarbejde med Vejcenter Østjylland og 12 kommuner i Østjylland at nå ud til mellem 8000 og 10.000 skolebørn i de ni uger kampagnen varer.

Der er kampagnestart på EUC Lillebælt 21. marts og igen i år er det partnerne DTL, Falck, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne og OK a.m.b.a. der står bag.

Undgå farezonen

Ifølge tovholder Niels Erik Nielsen sættes der blandt andet fokus på, hvad de små trafikanter – og deres forældre – selv kan gøre, for ikke at komme i farezonen.

- Ikke fordi som branche fraskriver os ansvaret i trafikken, men fordi trafikanterne kan hjælpe os i trafikken. Fordi man kan ses i bakspejlet er det jo ikke sikkert, at man bliver set, siger Niel Erik Nielsen og peger på, at sikkerhedsveste er en god hjælp.

Kampagnen vil således dele lige så mange veste ud, som der er børn, der medvirker. Desuden sættes der fokus på cykelhjelme og foruden nogle af de kendte aktiviteter omkring lastbilerne er der en stribe andre gode råd til børn og forældre.

Sårbare cyklister

I 2007 blev 54 cyklister dræbt i trafikken. Mere end 20 procent kunne være reddet, hvis de havde anvendt cykelhjelm. Af de tilskadekomne kunne op mod 60 procent være sluppet uden eller med mindre skader, hvis de havde anvendt cykelhjelm.

Skolebesøgene begynder den 20. april og slutter den 18. juni. Derudover afvikles der tre dagsarrangementer. Foruden optakten på EUC Lillebælt er det på Egeskov slot lørdag, den 1. august og endelig på Rådhuspladsen i København den 29. august.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095