Volvo bryder den magiske grænse på 700 hk
Volvo Trucks lancerer igen verdens stærkeste lastvognsmotor.
Med lanceringen af en ny 6-cylindret 16 liters motor med en topeffekt på 700 hk og drejningsmoment på ikke mindre end 3150 Nm har den svenske lastvognsproducent Volvo for alvor givet konkurrenterne baghjul.
Volvo har i mange år siddet fast og sikkert på tronen som ”King of the Road” med 16 liters motoren i lastvognsserien FH 16 660, der er en Euro 4 version med en topydelse på 660 hk henholdsvis 3100 Nm. Nu lanceres der en ny og endnu stærkere udgave i en Euro 5 version kaldet D16G, og dermed cementeres Volvos position som King of the Road.
Det er samtidig første gang, at nogen lastvognsproducent kan sætte et 700 hk skilt på en serieproduceret lastvogn med en serieproduceret motor.
Ud over versionen på 700 hk, lanceres der også to mindre søskende i Euro 5 udgaven på henholdsvis 600 og 540 hk.
40 ekstra hestekræfter og40 procent færre emissioner
Forøg motorkraften, formindsk emissionerne og bevar brændstofforbruget på samme niveau som før! Den besked fik Volvo Trucks’ ingeniører i foråret 2006. De fik tre år til at udvikle verdens stærkeste lastvogn uden at gå på kompromis med hverken emissionskrav eller brændstoføkonomi, og nu lanceres den nye motor, der er en videreudvikling af Volvos hidtidige D16E-motor, som har en topeffekt på 660 hk.
Trods de ekstra hestekræfter og højere moment, så er udstødningsgasserne fra den nye Volvo-motor betydeligt renere end forgængeren..
Kvælstofilteemissionerne er 40 porcent lavere end i den tidligere motor. Den nye 16-liters motor er certificeret til de nye europæiske emissionskrav, Euro 5, som træder i kraft 1. oktober 2009.
En vigtig ændring i de to mest kraftfulde motorer på 600 og 700 hk i forhold til tidligere versioner, er derfor en ny og større katalysator til efterbehandling af udstødningsgasserne. Eftersom systemet kan håndtere større mængder udstødningsgasser, reduceres modtrykket, og effekttabet minimeres. Volvo anvender fortsat SCR-teknologien, da det giver en effektiv behandling af udstødningsgasserne kombineret med god brændstoføkonomi, lange serviceintervaller og høj ydelse i motoren.
Anvendelsen af SCR-katalysatorer viser også at tilsætningsstoffet AdBlue er kommet for at blive på markedet, hvis man skal opnå en effektiv rensning af udstødningen på store motorer.