Meld en regel
Transportbranchen opfordres til at gøre opmærksom på uhensigtsmæssige regler.
Er der en regel, som kan forenkles eller fjernes og dermed lette din dagligdag? Det spørger International Danmark sine medlemmer. ITD deltager nemlig i en arbejdsgruppe hos Færdselsstyrelsen om regelforenkling og næste møde finder sted den 16. januar.
- Vi beder medlemmerne om – senest 14. januar 2009 - at komme med forslag og eksempler fra dagligdagen, hvor danske regler kan gøres enklere og mindre byrdefulde end i dag, lyder meldingen fra Anders Jessen i ITD.
Regeringen har en målsætning om at nedsætte virksomhedernes administrative byrder med 25 procent mellem 2001 og 2010. Målet er at fjerne overflødige administrative byrder, og derudover at byrder, der pålægges erhvervet, i så høj grad som muligt er lette at implementere, således at virksomhederne ikke oplever dem som en unødvendig byrde i dagligdagen.
Anders Jessen kan kontaktes på tlf. 7367 4553 eller aj@itd.dk