23948sdkhjf

Fyringer på Esplanaden

A.P. Møller – Mærsk omstrukturer hovedkontoret og afskediger omkring 100 medarbejdere.

A.P. Møller – Mærsk omstrukturer hovedkontoret og afskediger omkring 100 medarbejdere.



A.P. Møller – Mærsk omlægger organisationen i hovedkontoret, der fremover opdeles i to enheder - et såkaldt Corporate Centre og servicefunktioner.

Corporate Centre vil fokusere på en række ledelsesopgaver på gruppeniveau inden for finans, regnskab, IT, kommunikation og HR. Servicefunktionerne vil løse opgaver for både Corporate Centre og forretningsenhederne inden for områder som indkøb, IT-service, teknisk operation af skibe, køb og salg af olie samt rekruttering.

- Opdelingen giver os en klarere ansvarsfordeling. Samtidig bliver det operationelle ansvar i endnu større grad placeret, hvor det bør være – decentralt i forretningsenhederne. Dertil kommer, at den nye organisation er enklere og mindre omkostningstung, siger Nils Smedegaard Andersen, Group CEO A.P. Møller - Mærsk.

Nødvendig effektivisering

Slankningen af hovedkontoret betyder, at omkring 100 af de nu 830 ansatte i hovedkvarteret skal finde nyt job.

- Det er beklageligt, at vi må sige farvel til nogle af vores medarbejdere, men i en tid, hvor presset på vores forretningsenheder stiger, må arbejdet også i centrale funktioner effektiviseres for at styrke Gruppens konkurrenceevne, siger Nils Smedegaard Andersen.

A.P. Møller – Mærsk Gruppen vil i de kommende uger drøfte afskedigelserne med et medarbejderudvalg. Herunder spørgsmålet om kompensation, til de medarbejdere, der kommer til at forlade virksomheden.

Den nye organisation, hvor omkring 250 medarbejdere vil være beskæftiget i Corporate Centre og 480 i servicefunktionerne, forventes at være på plads med udgangen af januar 2009.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063