Største enkeltordre til Joab nogensinde
Joab har gennem koncernens danske agent, Kristian Ravn ApS, modtaget den hidtil største ordre på renovationsaggregater nogensinde.
Den store ordre er afgivet af MiljøTeam A/S, og omfatter en totalleverance af 30 renovationsaggregater, der skal leveres i løbet af foråret/sommeren i år. Leverancen indbefatter aggregater af modellerne Joab Anaconda MD og HD, inklusiv en 8 års servicekontrakt med fuldservice.
Renovationsaggregaterne skal hovedsageligt anvendes til indsamling af husholdningsaffald i 3 forskellige områder i Jylland og Fyn. Med ordrens store værdi, betyder det også at det er den største enkle ordre i Joabs historie.
- Ordren på renovationsopbygninger i forbindelse med vores største enkeltordre hidtil på 30 renovationsvogne er gået til Joab, fordi vi gennem en længere periode har fået et meget positivt indtryk af Joabs produkter. Vi har haft en del af disse aggregater i daglig brug gennem Scania Rental, og vi ser Joab som en seriøs partner, med en god serviceorganisation, og et fuldt opdateret produktsortiment, der opfylder vore krav i MiljøTeam. Så vi ser meget frem til det fremtidige samarbejde med Joab, siger adm. direktør Allan Larsen, Miljø Team A/S.
Omsætningen fordoblet på tre årJoab er en af de ledende leverandører af opbygninger til først og fremmest alt inden for indsamling af dag og industrirenovation samt genbrugelige materialer. Inden for dette område har Joab mere end fordoblet omsætningen indenfor de sidste 3 år, og hos den svenske koncern ser lyst man på fremtiden.
-Vi har et attraktivt produktprogram og en meget professionel organisation, hvilket kunderne værdsætter, siger Peter Olsson, der er adm. direktør hos Joab, og fortsætter.
- Det er fantastisk, indenfor for få år, at udvikle og producere et så bredt produktprogram som renovationsaggregatet Anaconda i dag omfatter. Vi har arbejdet intensivt med at udvikle virksomheden, samtidigt med et aktivt miljøarbejde, har bidraget til et væsentligt mindre udslip. Det er noget alle medarbejdere kan være meget stolte af. Vi står godt rustet til fremtiden.
Joab har i de sidste to år solgt over 300 renovationsaggregater, hvoraf de fleste leverancer er sket i de nordiske lande. Blandt kunderne findes såvel store som mindre, private og kommunale entreprenører.
Produktionen af renovationsaggregater finder sted på koncernens anlæg i Blomstermäla i Småland.