23948sdkhjf

Minister bag rattet

Transportminister Lars Barfoed fik opdateret viden med hjem efter besøg hos International Transport Danmark og H.P. Therkelsen i Padborg.

Transportminister Lars Barfoed fik opdateret viden med hjem efter besøg hos International Transport Danmark og H.P. Therkelsen i Padborg.



ITD orienterede om konsekvenserne for branchen i forbindelse med den generelle økonomiske afmatning, mens et andet hovedemne var udflagningen af danske køretøjer, ikke mindst til Tyskland. Ministeren blev orienteret om årsagerne til udflagningen, som ifølge ITD hovedsageligt skyldes dårlige erhvervsvilkår i Danmark.

Også regeringens planer for roadpricing blev vendt, og ITD argumenterede for, at disse afgifter ikke ændrer transportmønstret, idet der ikke p.t. er noget brugbart alternativ til lastbiltransporten.

Endelig blev Lars Barfoed gjort opmærksom på urimelighederne i de danske myndigheders håndtering af køre-hvile-tidsreglerne – ikke mindst, at man i Danmark siden 2006 ikke har givet sanktioner til udenlandske vognmænd og chauffører, for overtrædelser begået udenfor Danmarks grænser.

Orienteringen af ministeren fortsatte hos formanden for ITD, Mogens Therkelsen, og hans virksomhed H.P. Therkelsen A/S, hvor Lars Barfoed blandt andet satte sig til rette bag rattet på en lastbil (foto).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078