23948sdkhjf

Efteruddannelse - en prøvelse eller et skridt ind i fremtiden

De færreste kan gå gennem livet uden at tilegne sig ny viden.

De færreste kan gå gennem livet uden at tilegne sig ny viden.



Kommentar af Finn Bjerremand

I øjeblikket går bølgerne højt blandt chauffører og vognmænd omkring emnet efteruddannelse. Nogle har en hel bombastisk holdning om, at ”vi holder op når vi skal på efteruddannelse” og ”dem dernede i EU, skal ikke komme og lære mig at køre lastvogn nu jeg har kørt siden 1972” eller ”mig kan de ikke lære noget”.

På den ene side kan man godt forstå den rutinerede chauffør, der spørger sig selv, hvorfor man ikke er begyndt med personbilsførerne, hvis der skal ske noget med trafiksikkerheden og miljøet.

Men nu har EU-kommisionen vedtaget, at tage fat i den professionelle del af trafikkanterne og så er det sådan landet ligger. Der er så at sige ingen vej udenom – heller ikke for den dygtige chauffør.

Kigger man lidt mere objektivt på det, må de fleste dog også erkende, at det faktisk ikke kan lade sig gøre i ret mange jobs, at gå gennem arbejdslivet uden nogen form for efteruddannelse. Det gælder således også chauffør-jobbet.

Det gælder om hele tiden at tilegne sig nye kvalifikationer, hvis man vil have et job – eller beholde det man har. Når man samtidig ved, at de fleste uheld sker på grund af menneskelige fejl, så er der al mulig grund til at sætte sig på skolebænken og følge interesseret med. Man bliver i hvert fald ikke en dårligere chauffør af det. Kan chaufføren samtidig få lastvognen til at køre længere på hver liter dieselolie, er det jo heller ikke så dårligt. Det vil glæde vognmanden – og miljøet – i denne tid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078