23948sdkhjf

Linktraileren skaber forbindelsen

I mange små og mellemstore vognmandsforretninger i Danmark ligner linktraileren et oplagt valg.

I mange små og mellemstore vognmandsforretninger i Danmark ligner linktraileren et oplagt valg.



Af Finn Bjerremand

Her til lands er linktraileren et oplagt valg til vognmænd, som vil i gang med at køre med modulvogntog.

- Danske vognmænd vil gerne have deres frihed, og det betyder indenfor modulvogntog, at vognmanden ikke vil være afhængig af andre vognmænd, når de kommer til et transportcenter, hvor de er nødt til at dele modulvogntoget og fortsætte enkeltvis med modulerne, siger adm. direktør Anders K. Larsen.

Med et linkvogntog kan den samme trækker håndtere begge trailere, både linktraileren og den almindelige trailer, der er koblet efter linktraileren.

- Det betyder, at man har en stor grad af fleksibilitet med modulvogntog i linkkombinationer. Hvis en vognmand i stedet anvender modulvogntog med forvogn, dolly og trailer, vil vedkommende være afhængig af en anden trækker til at håndtere traileren, når man skal uden for modulvogntogsnettet, påpeger Latas-direktøren.

Lastas har derfor lanceret en ny generation af Kel-Berg linktrailere, til forskellige formål.

- Vi har allerede mange ude at køre og vi har mange i ordre, siger Anders K. Larsen.

Den nye linktrailer vil kunne leveres med fast bokslad, med kølekasse, gardinoverbygning eller som helt åben trailer til f.eks. transport af byggeelementer.

Også til udlejning

Hos Lastas behøver man ikke nødvendigvis købe hverken linktrailere, dollyer eller komplette modulvogntog, idet det Lastas-ejede Thompson Rental A/S i forbindelse med opstarten på det 3-årige modulvogntogsforsøg også er gået ind i udlejning af såvel enkelte moduler, som komplette modulvogntog.

- Vi har alle former for moduler klar i udlejningsflåden og kan også tilbyde såvel forvogne som trækkere på udlejningsbasis, siger Anders K. Larsen, der peger på, at leje er en mulighed for vognmænd, der vil hurtigt i gang eller afprøve modulvogntog uden selv at skulle investere i materiellet.

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078