23948sdkhjf

Det går nemmere end jeg havde regnet med

Efter den første uge er det blevet hverdag for chauffør Kim Nielsen at køre modulvogntog.

Efter den første uge er det blevet hverdag for chauffør Kim Nielsen at køre modulvogntog.



Af Finn Bjerremand

Da de to første modulvogntog fra DSV startede ud med læs fra Vejle om morgenen mandag den 24. november med kurs mod Taastrup var Trans Inform med på det ene modulvogntog, der er af linktypen.

Det var chauffør Kim Nielsen, 45 år, som med sikker hånd kørte sin første tur ude på vejnettet med det nye modulvogntog, der har en næsten hel ny MAN 26.480 som trækker.

Turen til Taastrup gik uden de store udfordringer og vi nåede frem i god tid til seancen hos DSV i Høje Taastrup, hvor bl.a. transportministeren officielt åbnede det treårige modulvogntogsforsøg på udvalgte strækninger.

Kim Nielsen er også en af de chauffører fra DSV, som var med på modulvogntogskursus ved TSU Simulatorcenter A/S i Vejle, så han var sat grundig ind i forholdene, der specielt havde megen fokus på sammenkobling af linkvogntog. På strækningen mellem Vejle og Høje Taastrup er der motorvej hele vejen og på ruten er der ikke mange bakker, faktisk er Storebæltsbroen og bakken vest for Slagelse nogle af de største stigninger - så på trods af MAN’s motor kun er på 480 hk, klarede den sig fint som trækkraft for et modulvogntog.

Fint gennem rundkørsler

Efter den første uge har vi bedt chauffør Kim Nielsen vurdere, hvordan det er gået bag rattet på modulvogntoget.

- Det går nemmere end jeg havde regnet med - det går fint både med at køre ligeud og også med at komme igennem rundkørsler. Den største udfordring er faktisk når man skal bakke den bagerste trailer ind i en bås, det kræver uden tvivl nogen øvelse, siger Kim Nielsen. Når det er svært, skyldes det, at det kan være svært at se den bagerste trailer, når linktraileren står i en vinkel i forhold til trækkeren.

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063