23948sdkhjf

Krone dolly-klar

Modulvogntogenes indtog på det danske marked stiller nye krav til leverandørerne.

Modulvogntogenes indtog på det danske marked stiller nye krav til leverandørerne.



Af Finn Bjerremand

Med modulvogntogenes debut på dele af det danske vejnet, er der også opstået nye opgaver for vognleverandørerne, som nu er begyndt at føre forskellige moduler, der skal forbinde lastvognene med de almindelige trailere i bagenden.

Fahrzeugwerk Bernard Krone producerer en speciel toakslet dolly med en tvangsstyret aksel til det tyske marked, hvor kunderne på grund af de restriktive regler omkring drejeradier, er tvunget til at anskaffe sig dollyer med styring på mindst en aksel, hvis de vil køre med modulvogntog.

Det er dog ikke et krav i Danmark, hvor man derfor kan klare sig med en almindelig dolly med faste aksler. På det skandinaviske marked har Krone Skandinavien A/S i Aabenraa valgt sideløbende at markedsføre en dolly med to faste aksler fra deres samarbejdspartner, den tyske producent SNF. Den toakslede dolly findes i to forskellige højder på trækstangen – nemlig enten 380 mm eller 650 mm, så det er muligt at tilpasse dollyen til både almindelige forvogne, og forvogne, der er opbyggede med f.eks. en pladskrævende læssebagsmæk.

Specielt udviklet

SNF-dollyen er målrettet til indregistrering i Danmark. Den totale længde er 6050 mm og dollyen har to forskellige koblingshøjder på sættevognsskamlen – enten 1100 mm eller 1160 mm.

Bogiens akselafstand er på 1320 mm, egenvægten er på 2300 kg og det maksimal tilladte kingpintryk er på 16.000 kg.

Akslerne er af typen BPW Eco Plus i størrelsen 9 ton med tromlebremser og hjulstørrelsen er 385/55 R 22,5. Bremsesystemet er et ABS 2S/2M generation med EBS. Akselophænget er luftaffjedring med hæve/sænkeventil fra WABCO, og dollyen har to kørehøjder der kan indstilles manuelt.

Dollyen er også forsynet med en udtrækkelig trækstang og et VBG trækøje passende til en VBG påhængsvognskobling (diameter 57,5 mm).

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067