23948sdkhjf

60 år i Vitten

Historien om hestetransporten, der blev en milliardforretning.

Historien om hestetransporten, der blev en milliardforretning.



Frode Laursen etablerede virksomheden 1. december 1948, da han overtog N. A. Levinsens Vognmandsforretning og førte den videre under navnet ”Vitten Heste- og Kreaturtransport”.

Under mottoet ”Hurtig og effektiv Kørsel til Tiden” voksede virksomheden støt og hurtigt frem til 1965, hvor Frode Laursen begyndte at køre for Ceres-bryggerierne.

Mere skelsættende var da man begyndte at køre for Dansk Supermarked i 1970. Det blev nemlig begyndelsen til det speciale – distribution til dagligvarehandlen – der i dag er Frode Laursen koncernens kerneforretning. Kørslen med kolonialvarer til Bilka og Føtex-butikkerne blev hurtigt udbygget med andre varetyper til større grossister og enkeltbutikker.

Det næste afgørende gennembrud, var da Frode Laursen overtog distributionen af Dansk Supermarkeds varer fra centrallageret i Holme og ud til Føtex- og Bilka-butikkerne. Da centrallageret i Holme blev for lille til Dansk Supermarkeds hurtige ekspansion var Frode Laursen klar med løsningen – et nyt lager i hjembyen, der blev begyndelsen til den omfattende lagerterminal selskabet i dag har i Vitten.

Fra A-B til A-Z

Dermed tog Frode Laursen også det næste skridt i udviklingen af virksomheden ved at tilbyde kunderne komplette logistikløsninger fra importtransport, oplagring på det dengang ukendte begreb ”lagerhotel’ og distribution af varerne ud til butikkerne.

Frode Laursen havde dog også andre jern i ilden. I 70’erne udgjorde eksportkørsel en betydelig andel af forretningen, der også omfatter møbeltransport. Og i 80’erne – efter Frode Laursen var død og sønnen Niels Laursen havde overtaget forretningen – stod man endda for forhandlingen af Renault-lastvogne i Danmark.

Ny ledelse

Virksomheden beskæftigede ved Frode Laursens død 215 ansatte og omsatte for 87 mio. kroner.

Men 80’erne var et vanskeligt årti med pressede fragtrater og i 1987 måtte virksomheden notere sit til dato dårligste regnskab med et underskud på 12 mio. kroner og en negativ egenkapital.

Derfor valgte Niels Laursen i 1988 at sælge halvdelen af virksomheden til Thorkil Andersen, der allerede året efter overtog resten af virksomheden.

Siden har Frode Laursen A/S haft fokus på kerneforretningen – totalløsninger til detailhandlen.

ll@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062