23948sdkhjf

Helheden tæller

Frode Laursen-koncernen kunne i begyndelsen af december markere virksomhedens 60 års fødselsdag.

Frode Laursen-koncernen kunne i begyndelsen af december markere virksomhedens 60 års fødselsdag.



Af Lars Lassen

Frode Laursen-koncernens hovedsæde i den lille landsby Vitten vest for Hinnerup klinger af travlhed både ude og inde, da Trans Inform gæster virksomheden i starten af december. Her er ingen, der triller tommelfingre, selv om den økonomiske opbremsning også kan mærkes hos dagligvare- og byggematerialespecialisten.

Virksomheden omsætter for godt 1,1 mia. kroner og beskæftiger godt 1000 ansatte i Danmark, Sverige, Finland og Polen.

Men hovedsædet er ikke præget af den forkromede arkitektur eller andre af de symboler, som ofte udgør store virksomheders ansigt i landskabet.

Bygningerne i Vitten er som resten af det store areal præget af funktion frem for form. Det gælder også inden for på kontorerne i Vitten, hvor omkring 200 ansatte styrer selskabets omfattende aktiviteter.

Da Trans-Inform aftaler at lave et virksomhedsportræt på jubilaren, så er det et klart krav fra ejeren Thorkil Andersen og økonomidirektør Anders Balle, at fokus rette på virksomheden i stedet for personer.

- Det er jo netop medarbejderne, der er årsagen til, at Frode Laursen A/S har udviklet sig til at være en stærk og konkurrencedygtig logistikudbyder indenfor dagligvarer og byggematerialer, skriver Thorkil Andersen i den flotte jubilæumsavis, som koncernen har produceret.

Og økonomidirektør Anders Balle uddyber:

- Frode Laursen A/S er ikke en enkelt mands værk. Det er resultatet af en holdpræstation, som alle medarbejderne yder hver eneste dag. Den holdning præger også virksomheden på alle niveauer i hverdagen, hvor vi overlader ansvaret for driften til den enkelte medarbejder og de medarbejderteams, der har ansvaret for eksempelvis en enkelt kunde, siger Anders Balle.

Rugbrød og lokumspapir

- De forløbne 60 år har budt på store forandringer og udfordringer inden for

Transportbranchen. Lige nu står Verden overfor en recession. Frode Laursen-koncernen ser meget komfortabelt på denne situation, og vi har både viljen og modet til at investere i fortsat vækst og fremgang indenfor vores kerneforretning. I den forbindelse er det en klar fordel at den væsentligste del af vores omsætning vedrører dagligvarer og som Frode Laursen engang udtrykte det: ”Lokumspapir og rugbrød går sgu’ ikke af mode”, forklarer Thorkil Andersen der erkender, at der er både er fordele og ulemper ved at være en familieejet virksomhed. Men Frode Laursen-koncernen har en professionel bestyrelse med eksterne medlemmer og en klar strategi.

- Samtidig har vi haft muligheden for at tænke langsigtet i forholdet til kunder, medarbejdere, investeringer, leverandører, vognmænd og andre relationer. Desuden har ejerformen den fordel, at vi kan træffe hurtige beslutninger, når nuværende eller nye kunder kræver det. Det opfatter jeg som en kæmpe fordel, siger Thorkil Andersen.

Han fremhæver også virksomhedens værdigrundlag, der har rødder i stifteren Frode Laursens tid.

- Vi er til for kunden – kunderne skal synes godt om FL og anbefale os til andre. Vi tager ansvar – især overfor kunder og medarbejdere. Vi bruger en god omgangstone – når andre møder FL, og når vi medarbejdere møder hinanden i FL, så skal det altid foregå på en god og ordentlig måde og helst med godt humør. Disse værdier og holdninger har sammen med medarbejdernes indsats skabt vækst i omsætningen gennem de sidste 20 år, siger Thorkil Andersen.

ll@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063