23948sdkhjf

Vestfyn Trækker rykker et år frem

Som en konsekvens af, at Transportmessen i Herning er blevet flyttet, ændrer VBG også sine planer.

Som en konsekvens af, at Transportmessen i Herning er blevet flyttet, ændrer VBG også sine planer.



Af Gwyn Nissen

VBG har handlet hurtigt. Samme dag, som MCH Messecenter Herning og arrangørerne bag Transport 2009 meldte ud om flytningen af transportmessen, rykkede VGB den anden vej.

- Vi har været i kontakt med flere af udstillerne, som er gengangere på Vestfyn Trækker. Hovedsageligt var der en meget positiv indstilling i forhold til at flytte arrangementet et år frem. Flere af udstillerne gav faktisk tydeligt udtryk for, at de selv havde tænkt tanken om at flytte Vestfyn Trækker. Retfærdigvis skal det nævnes, at beslutningen ikke faldt i lige god jord hos et par af udstillerne, lyder meldingen fra Per Mikkelsen, VBG.

Han peger på, at finanskrisen også har ramt transportbranchen hårdt.

- Vi er midt i en nedgangsperiode. Men den økonomiske nedgang skal ikke ødelægge vores stærke sammenhold i transportbranchen. Det er vigtigt at stå sammen og også hejse flaget, når tingene står skidt til, siger Mikkelsen, der dog roser MCH og transportmessens arrangører for at have truffet en ”professionel og ansvarlig beslutning”.

Det er med meget kort varsel, at VBG starter projektet. Vestfyn Trækker er et stort arrangement, som udføres parallelt med virksomhedens daglige arbejdsopgaver.

- Hele organisationen har heldigvis allerede givet tydeligt udtryk for, at vi har deres fulde opbakning, og de er klar til at yde den ekstra indsats, som det kræver, siger Per Mikkelsen.

Transportudstillingen Vestfyn Trækker kommer således til at ligge i weekenden 16.-17. maj 2009.

Arrangørerne vil prøve at skaffe mere plads til udstillerne på næste års udstilling messe – men ellers er det ”først til mølle-princippet”.

gwyn.nissen@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069