Hollandske Vos fyrer
Vos Logistics afskediger flere hundrede ansatte i Holland og resten af Europa.
Alene i Holland fyres omkring 145 ansatte, skriver det hollandske transportmagasin NT. I resten af Europa, men især i Polen, Frankrig og Ungarn forsvinder mere end 200 arbejdspladser.
Fyringerne er et led i en omfattende rationaliseringsplan, der er iværksat på grund alvorlige økonomiske problemer, der er forstærket på grund af den økonomiske afmatning og det deraf følgende fald i efterspørgslen efter transport.
Vos Logistics beskæftiger omkring 3.000 ansatte.
Koncernen gennemførte allerede en betydelig opstramning i oktober, hvor Vos fik styrket det finasielle fundament. Her skar man blandt andet lastvognsflåden ned til 1.700 enheder – et skridt, som især ramte afdelingen i Polen.
Men det rakte ikke på grund af den hastigt tiltagende krise.