23948sdkhjf

Litauisk spøgelseschauffør slipper med røde ører

Dansk politis håndtering af spøgelseslastbil er endnu et graverende eksempel på diskriminering af danske chauffører og vognmænd.

Dansk politis håndtering af spøgelseslastbil er endnu et graverende eksempel på diskriminering af danske chauffører og vognmænd.



Den litauiske lastvognschaufførs optræden som spøgelsesbilist med sit lastvognstog på motorvej E45 natten til i går får ingen konsekvenser. Dermed har den danske transportbranche igen fået et helt tydeligt eksempel på den urimelige forskelsbehandling, der foregår fra myndighedernes side over for danske kontra udenlandske chauffører ved alvorlige og livsfarlige fejl i trafikken.

TTN’s redaktion har i en mail spurgt politikommissær ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Hestkjær om hvilke sanktioner, den livsfarlige kørsel har udløst over for den litauiske chauffør. Kørslen i mod kørselsretningen på den pågældende motorvejsstrækning kunne have fået fatale konsekvenser, hvis ikke den snarrådige danske chauffør, havde fået stoppet litaueren. Den danske chauffør spærrede ganske enkelt for at den litauiske spøgelseschauffør kunne fortsætte kørslen i den forkerte retning på motorvejen.

Ren service fra Politiet

Svaret er helt kort fra Jørn Hestkjær:

– Den pågældende chauffør blev ikke sigtet for noget, og får dermed ikke nogen straf. Han eller det danske vognmandsfirma får dog regningen for tilkaldelse af Dansk Autohjælp, der mødte med en tavlevogn til afspærring. Lastvognen blev eskorteret sydover til Taulov-motorvejen af 2 patruljevogne og hjulpet videre til bestemmelsesstedet i Taulov, hedder det i det kortfattede mailsvar.

Graverende forskelsbehandling

- Det er det mest graverende og gennemførte eksempel på den urimelige forskelsbehandling, der finder sted, siger advokat Jacob Forman i en harm kommetar.

- For en dansk chauffør ville forseelsen være tæt på at koste ham levebrødet, fordi vi læner os nemlig op af en ubetinget frakendelse af kørekortet. Det er pinligt at en udenlandsk chauffør kan slippe uden straf, når vi eksempelvis sammenligner med den straf som en dygtig dansk chauffør kan risikere for at have 6 fejl på sine diagramark. Det kan jo betyde farvel til jobbet som chauffør eller selvkørende vognmand, slutter Jacob Forman.

Lighed for loven

- Det er kritisabelt, hvis ikke chaufføren får nogen straf, siger konsulent Karsten Gade fra Dansk Transport & Logistik, der dog understreger, at han kun har sporadisk kendskab til sagen.

Indebærer forseelsen at kørekortet ville være i fare for en dansk chauffør, så bør man overveje et køreforbud i Danmark over for den udenlandske chauffør.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11