23948sdkhjf

Papirløs luftfragt i Skandinavien

I luften: Danmark halter stadig en smule bagefter tidsplanen for indførelse e-fragt. Men ellers går det fremad.

I luften: Danmark halter stadig en smule bagefter tidsplanen for indførelse e-fragt. Men ellers går det fremad.



Af Herbert Nielsen

For Skandinavien under ét ser udviklingen i e-fragt fin ud, melder SAS Cargo. Men Danmark halter lidt bagefter.

SAS Cargo har nu i mere end et år opereret med e-fragt på ruten mellem Göteborg og Hong Kong, og dette blev udvidet til ruterne fra Hong Kong til henholdsvis Stockholm og Göteborg fra september i år.

Dermed har SAS Cargo akkumuleret rige erfaringer med e-fragt og er klar til at sprede e-fragtskonceptet til at dække luftfragt til og fra Sverige, Danmark og Norge.

- De første prøvesendinger fra Norge er allerede gået af sted, og Norge er nu åben for e-fragt forsendelser på indenrigsruter, samt inden for alle import, eksport og transfer ruter, siger Steen Otterström, SAS Cargo Product Manager.

Sverige har været papir-fri siden 2007. og nu er tiden inde til at koble de svenske indenrigsruter på.

- Derimod er der fortsat nogle tekniske snags omkring eksporten med de danske myndigheder – men vi vil være klar til at håndtere både import og transferforsendelser meget snart, siger Steen Otterström.

Glad speditør

Blandt de speditører, der ser store muligheder med e-freight, er SAS Cargo’s eget speditionsfirma, Trust, ledet af Robert Skoog.

- Alene i Norge er Trust nu oppe på at processe omkring 3000 AWB om måneden, og da hver AWB traditionelt håndteres omkring 60 gange i snit i sin levetid, er der rigtig meget at spare ved elektroniske AWB i stedet for de gamle papirer, siger Robert Skoog.

- Men også vore kunder vil få stor glæde af overgangen til e-freight. Kvaliteten af AWB vil stige, når man undgår fejlmulighederne ved gentagne manuelle indtastninger, og det er blandt andet også slut med, at AWB forsvinder.

Trust Spedition har håndteret elektroniske AWB i over et år på ruterne fra Göteborg og Stockholm til Hong Kong, og i den seneste tid er dertil kommet papirløse forsendelser på norske indenrigsruter, ligesom tilfældet snart også er på de svenske indenrigsruter.

Planen er nu, at alle Trust-forsendelser til, fra og inden for Skandinavien vil være papirløse, inden året er omme.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062