Plan: Mere end halvdelen af infrastrukturkagen går til jernbanen.

Jernbanen kan se frem til en særdeles solid saltvandsindsprøjtning frem til 2020. Regeringen har afsat godt 50 mia. ud af de 90 mia. kroner i den kommende Infrastrukturfond til jernbanen.

Vejene har derimod kun udsigt til godt 18. mia. kroner, mens de resterende 20 mia. kroner primært er hensat som reserve til fremtidige projekter.

Hvis man medregner de 60 milliarder kroner, der herudover er afsat til den faste forbindelse over Femern Bælt med den tilhørende jernbaneforbindelse mellem Ringsted og Rødby, og Metro-ringen under København, så er jernbanens andel endnu større.

Alene genopretningen af Banestyrelsens mølædte signalsystemer – hvor enkelte relæer snart kan fejre 100 års jubilæum – kommer til at koste 20 mia. kroner frem til 2020. Og så når man endda ikke helt i mål.

- Udskiftningen af signalerne er tvingende nødvendig. Hvis ikke den gennemføres, så stopper togdriften simpelthen. Til gengæld kan vi så se frem til langt færre forsinkelser og det er en af forudsætningerne for at vi kan få flere til at vælge toget frem for bilen, sagde transportminister Lars Barfoed.

Han fastslog, at de massive investeringer i jernbanen også vil gavne godstrafikken.

- Nye signaler, renovation af skinnenettet og nye jernbanespor vil øge effektiviteten og dermed kapaciteten på jernbanen. Det vil gavne både person- og godstrafikken på jernbanen, sagde Lars Barfoed.

Regeringen vil også forsætte elektrificeringen af det danske jernbanenet – men kun i takt med at dieseltogene udfases. Ingeniørforeningen har anbefalet, at man kombinerede udskiftningen af signalsystemerne med elektrificeringen, fordi man her mener det er mere effektivt. Men det afslog transportministeren.

- Elektrificeringen vil gøre banedriften langt mere effektiv og mere miljøvenlig. Det vil ikke bare bidrage til at reducere CO2-udledningen, men også nedbringe luftforureningen markant, set i forhold til dieseltogene, sagde Lars Barfoed.

Regeringens ambition om, at flytte persontrafik fra vej til skinner, skal ikke bare løse trængselsproblemer, men også bidrage til reduktion af klimabelastningen fordi tog udleder langt mindre CO2 end en personbil, hvis man måler per passager.

En af de helt store gulerødder, der skal få bilisterne til at parkere ”Taunus’en” er løftet om timedrift mellem de store byer – altså en time mellem København-Odense-Århus-Åalborg. Det skal ske ved at hæve hastigheden på passagertogene til 200 kilometer i timen og så springer hurtigtogene de mellemliggende stationer over.

Transportminister Lars Barfoed afviste ved præsentationen i Finansministeriet, at godstogene vil blive klemt ud af den stigende passagertrafik på skinnerne.

- Forbedringerne på jernbanen vil helt klart også styrke godstrafikken på skinner, sagde Lars Barfoed.