23948sdkhjf

Sverige tester 30 meter lange tømmervogntog

Svensk pilotprojekt afprøver 30 meter langt modulopbygget skovvogntog i Nordsverige.

Svensk pilotprojekt afprøver 30 meter langt modulopbygget skovvogntog i Nordsverige.



Af Finn Bjerremand

De 25,25 meter lange modulvogntog efter svensk forbillede er kun lige rullet ud på de danske veje. Men i Sverige er man allerede i gang med at afprøve endnu længere og tungere vogntogskombinationer.

I sidste uge begyndte et pilotprojekt, hvor man har opbygget et tømmervogntog som et rigtigt modulvogntog – blot med et ekstra led.

Indsættelsen af et ekstra linkmodul hæver vogntogsvægten fra de nu gældende 60 ton til 90 ton. Samtidig forøges vogntogslængden fra 25 til 30 meter og lasteevnen øges med mere end 20 ton.

I praksis betyder det, at forsøgsvogntoget kan laste en stak tømmer mere den normalt på moderne svenske eller finske tømmervogntog.

Miljøgevinst

Ud over at forbedre effektiviteten og dermed reducere omkostningerne, så forventer svenskerne også en mærkbar miljøgevinst.

- Tømmertransporterne er af afgørende betydning for skovbrugets konkurrenceevne og lønsomhed. Vores beregninger peger på at vogntoget kan sænke CO2-udslippet og transportomkostningerne med 20 til 25 procent, udtaler Jan Fry, der er adm. direktør på det delvist statsejede forskningsinstitut Skogforsk.

Trafiksikker

Svenskerne regner også med, at de 90 tons tunge vogntog vil forbedre trafiksikkerheden.

- På trods af den større vogntogsvægt regner vi med at trafiksikkerhedsniveauet hæves, fordi der kommer til at køre færre tunge vogntog, udtaler Lena Erixon, der er stedfortrædende generaldirektør ved det svenske Vägverket.

Vogntogsvægten forventes heller ikke at føre til øget slid på vejene, da akseltrykket er lavere fordi vægten er fordelt på flere aksler. Pilotprojektet, der løber over tre år, er et samarbejde mellem blandt andre Skogforsk, Vägverket, Skogsindustrien, Sverige Åkeriföretag og Volvo Lastvagnar.

fba@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078