Skive Lastvognscenter er flyttet
Satser på et bredt serviceudbud i fremtiden.
Med udfasningen af Lastas’ serviceværksted i Skive lidt tidligere på året, åbnede der sig en mulighed for at Skive Lastvognssservice kunne overtage centeret på Sverrigsvej 2 i Skive.
Skive Lastvognscenter er netop fort kort tid siden flyttet ind i servicecenteret, der før Lastastiden, i mange år husede et Volvo lastvognscenter.
- Vi har overtaget to svende og en lagerekspedient fra Lastastiden, fortæller indehaveren, Peder Chr. Rasmussen, til TTN.
- Det betyder, at vi nu efter flytningen fra Ulvevej har 6 mekanikersvende, 1 lærling, 2 lagerfolk og 1 bogholder og desuden går jeg selv i kedeldragt, siger Peder Chr. Rasmussen.
Med flytningen til Sverrigsvej har Skive Lastvognsservice fået en mere central placering i Skive og samtidig er bygningerne meget velegnet til servicering af lastvogne og påhængskøretøjer.
Sverrigsvej er en sidevej til en af hovedfærdselsårerne ind til Skive by, hvor mange lastvogne dagligt kører igennem. Skive Lastvognsservice er serviceværksted for Renault, men servicerer dog alle lastvognsmærker.