23948sdkhjf

Erria udvider samarbejdet med Vattenfall

Rederiet overtager opgave med at fragte kul fra Rusland og Baltikum.

Rederiet overtager opgave med at fragte kul fra Rusland og Baltikum.



Vattenfall Trading Services har afsluttet købet af størstedelen af tonnagen fra det konkursramte Britannia Bulk DK A/S i Svendborg. Købet danner nu basis for et udvidet samarbejde mellem Erria og Vattenfall, idet Erria fra på mandag overtager den tekniske drift af de tre slæbebåde og fire pramme, der til daglig fragter kul fra Rusland og Baltikum til havne i Østersøen og den tyske nordsøkyst.

De hidtidige besætningsmedlemmer, i alt 36 søfolk, tilbydes alle ansættelse ved Erria A/S, som derved sikrer, at arbejdspladserne forbliver i Danmark. Slæbebådene såvel som prammene har siden konkursen været oplagt i Odense, men vil i løbet af kort tid være tilbage i drift, oplyser Erria i en pressemeddelelse.

Erria driver i forvejen både Vattenfalls og DONG’s pramsystemer og er dermed en vigtig brik i

leverancerne af brændsel til de danske kraftværker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047