23948sdkhjf

Fortsat vækst i kinesisk logistiksektor

Krisen vil lægge en dæmper på væksten i logistikindustrien i Kina, men prognoser spår fortsat tocifrede vækstrater i de kommende år.

Krisen vil lægge en dæmper på væksten i logistikindustrien i Kina, men prognoser spår fortsat tocifrede vækstrater i de kommende år.



Det er britiske Transport Intelligence, der har udgivet en ny rapport ’China Logistics’, hvor man spår fortsat vækst på logistikmarkedet i de kommende fem år. Men der er stor forskel på vækstforventningerne i de forskellige logistiksektorer.

Ekspres-markedet spås årlige vækstrater på 23 procent. Det skal dog sammenlignes med vækstrater på 35-40 procent i de foregående år.

Kontraktlogistik spås en tilsvarende vækstrate på godt 20 procent. En udvikling, der forventes drevet af fortsat outsourcing af logistikopgaver internt i Kina. Dels på grund af fortsat ekspansion af udenlandske logistikgiganter og dels på grund af øget ekspertise i Kinas egen logistikindustri.

Speditionssektoren spås lidt mere beskedne vækstrater på 13,5 procent årligt. Her vil udsving i fragtvolumen, oliepris og fragtrater dog medføre en betydelig usikkerhed.

- Set i lyset af at den udviklede verden står på kanten af en recession, så vil det være nærliggende at antage Kina bliver ramt tilsvarende fordi væksten her er afhængig af vestlige forbrugeres købekraft. Men selv om Kina bestemt ikke er uafhængig af eksportmarkedet, så er der i kraft af landets kraftige vækst – der i år kun forventes at blive på 9,5 procent – opstået en betydelig national økonomi, der har sin helt egen dynamik. Regeringen har annonceret at man vil pumpe betydelige summer ind i denne økonomi, for at stimulere væksten yderligere og derfor har Kina stor modstandskraft over for recessionen, siger Transport Intelligences adm. direktør John Manners-Bell.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062