23948sdkhjf

Konservative åbner op for roadpricing

Bilister skal betale vejbenyttelsesafgift mod at slippe for halvdelen af registreringsafgiften.

Bilister skal betale vejbenyttelsesafgift mod at slippe for halvdelen af registreringsafgiften.



- Vi må lægge alle parader og prøve at indføre roadpricing. Princippet skal være, at jo mere kø, der er, jo mere man slider på vejene, og jo mere CO2 man udleder, jo mere skal man betale i vejbenyttelsesafgift. Samtidig skal det være billigere at køre på vejene i Vestjylland, hvor der ikke er så meget kollektiv trafik som i f.eks. hovedstaden, lyder det fra Henriette Kjær, der tidligere var modstander af roadpricing, til Jyllands-Posten.

Nu tror hun på bred opbakning i Folketinget og forestiller sig roadpricing i Danmark om syv-otte år.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at betale for at køre på vejene. Men det skal være socialt og geografisk afbalanceret, så vi ikke river landet skævt. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan omlægge bilafgifterne, så man betaler mindre for en ny bil, men mere for at bruge den," siger Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Trafikforsker Harry Lahrmann, leder af trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, betegner roadpricing som "en praktisk metode til at sikre, at alle får mere ud af vores veje og anden infrastruktur".

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger vil regeringen pege på netop roadpricing som vejen frem i det oplæg om den fremtidige trafik- og infrastruktur i Danmark, som præsenteres om få dage.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063