23948sdkhjf

Modulvogntog mellem landsdelene

Fra trekant til Taastrup: Danske Fragtmænd betegner modulvogntogene som en ren vindersag.

Fra trekant til Taastrup: Danske Fragtmænd betegner modulvogntogene som en ren vindersag.



Af Finn Bjerremand

Med fast rute mellem Horsens-Vejle og København og med Danske Fragtmænds terminaler på henholdsvis GateWay E45 i Vejle og Høje Taastrup som udgangspunkter er det en ren vindersag at indsætte modulvogntog mellem landsdelene.

Det mener fragtmand Kurt D. Nielsen fra Werner Nielsen A/S i Horsens, der tilmed kan glæde sig over, at der ingen spild-kilometer er i forbindelse med omkobling fordi begge terminaler ligger på transportcentre, der er omfattet af det nye forsøg med modulvogntog.

Derfor har fragtmand Kurt D. Nielsen også bestilt i alt fire nye Kel-Berg-linktrailere med dobbeltstock fra Lastas.

- Umiddelbart regner vi med at kunne spare to vogntog i den daglige trafik mellem Horsens, Vejle og København, siger Kurt D. Nielsen som dagligt sender i alt 28 enheder af sted mellem landsdelene.

Ud af de 28 enheder afgår de otte hver dag med jernbane fra Taulov til Høje Taastrup, og det vil der ikke blive ændret på efter indsættelsen af modulvogntogene.

Fleksibilitet

- Tværtimod har vi en endnu større fleksibilitet med linktrailerne. De kan håndteres af alle sættevognstrækkere, så vi kan opnå en endnu mere effektiv udnyttelse af vore trækkere. F.eks. kan en trækker, der har et helt modulvogntog med til Høje Taastrup måske nå at aflæsse eller læsse en ekstra trailer udover modulvogntoget. Den mulighed ville vi ikke have, hvis vi have valgt løsningen med forvogn tilkoblet dolly og trailer, forklarer Kurt Nielsen.

Virksomheden regner med at opnå 5-7 procent lavere brændstofforbrug takket være indsættelsen af modulvogntog.

Kurt D. Nielsen var selv med da det første vogntog kom til Høje Taastrup mandag morgen.

- Det er gået helt uden problemer og transporttiden var den samme som den vi plejer at bruge på turene til hovedstadsområdet, siger Kurt Nielsen om forløbet af den første tur.

fba@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062