Rigeligt med muskler
H-1: Fortjent nummer to. Søstre blev nummer tre.
Hyundai H-1, der imponerer med glimrende køreegenskaber, god komfort, en kraftfuld motor, skydedøre i begge sider og ESP som standard og et højt udstyrsniveau, blev en fortjent nummer to. Efter Danmarks Transport-Tidendes mening har H-1 dog et alvorligt handicap – den leveres i Danmark kun med én motorvariant. – en 176 hk og 400 Newtonmeter commonrail dieselmotor. Det er reelt alt for meget for mange danske kassevognsbrugere, der kan nøjes med en mindre og formentlig mindre tørstig motor.
Tredjepladsen gik til de franske søstre Peugeot Partner og Citroën Berlingo, der glimrer ved gennemført praktisk og rummeligt design.
Køreegenskaberne er dog middelmådige og så kniber det lidt med benpladsen, da Danmarks Transport-Tidendes 180 centimeter høje testkører støder på varerumsadskillelsen et par centimeter fra en optimal kørestilling. Højere chauffører vil utvivlsomt opleve den manglende benplads som et dagligt irritationsmoment.