Fremtid: Mohsen Soltani har i arbejdet med sin ph.d. givet skibe bedre vilkår for at opretholde radiokommunikationen.

Broer, der spærrer for signalerne, giver dagligt radiooperatører på skibe panderynker, fordi det kan betyde afbrydelser i radiokommunikationen. Det samme gør uvejr eller andre midlertidige afbrydelser i satellitmodtagelsen.

Årsagen er, at de ofte benyttede VHF-antenner egner sig bedst til radioer, som står stille og ikke farer op og ned – lettere forvirrede, når en bølge svinger antennen ud af retning, eller en bro lægger låg på signalerne.

Konsekvensen er, at computeren opfatter en uregelmæssighed og rebooter systemet for at fange signalet igen og atter få antennen til at vende rigtigt mod satellitten. Og det kan nemt tage op mod en halv time - hvilket kan være farligt i en nødsituation.

- Antennerne er nødudstyr, som skal være stabile, hvis der er problemer på skibet. Men det sker ofte, at uforudsigelige ændringer i vejret eller hardwarefejl gør systemet ustabilt, siger Mohsen Soltani til Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Mohsen Soltani blev ansat som ph.d. til at se på problemet. Han blev tilknyttet Center for Indlejrede Software Systemer på Aalborg Universitet og har gennem hele forløbet arbejdet sammen med SpaceCom i Hobro, som netop er specialiseret i maritime kommunikationssystemer med bevægelige tracking-antenner.

Disse antenner indeholder en række aksler og sensorer, der mærker fartøjets bevægelser, og udgangspunktet for samarbejdet var at se, om man kunne gøre systemet mindre mekanisk og i stedet lade noget af arbejdet blive overtaget af indlejret software.

Mohsen Soltani opdagede, at når skibsantenne og satellit mistede kontakten med hinanden, havde antennen svært ved at finde satellitten igen, hvis først forbindelsen havde været afbrudt – også selv om det blot var i få sekunder. Samme afbrydelse skete, hvis systemet detekterede fejl i noget hardware – og det selv om fejlen var noget nær ligegyldig.

Herefter gik han i gang med at designe et fejltolerant kontrolsystem, som kunne detektere disse fejlmeddelelser og afgøre, om der virkelig var tale om seriøse fejl eller noget, der kunne klares i software. Udsving på grund af bølger kunne man ikke rigtigt kalde fejl, så Soltani designede løsningen, så softwaren kunne regne ud, at nu var der tale om en bro, så antennen roligt kunne følge med i samme hastighed.

Samtidig opdagede systemet, om der var fejl i sensorer, og hvis det ikke var noget, der betød noget, fortsatte kommunikationen ufortrødent, og ellers blev der slået alarm, hvis noget skulle udskiftes. Samtidig står et backupcontrol-system klar til at tage over og holde øje med positioneringen, mens det oprindelige system tygger på fejlmeldingen.