I nød: I tilfælde af risiko for olieforurening af farvandene, må fællesskabets interesser gå forud for den enkelte nødhavns bekymringer, fastslår Venstres EU-parlamentariker Anne E. Jensen.

Det er ikke op til de danske nødhavne selv at beslutte, om de vil sige ja til et nødstedt skib – men de skal i givet fald, have god kompensation.

Det mener den danske EU-parlamentariker Anne E. Jensen (V) som medlem af parlamentets transportudvalg. Hun har blandt andet engageret sig i EU’s tredje maritime sikkerhedspakke, der bygger på den lovgivning, der blev lavet efter forureningskatastroferne med skibene Erica og Prestige.

- Parlamentet har bl.a. lagt vægt på overvågningsdirektivet, som skal sikre, at der er findes en myndighed, der kan bestemme, hvor et skib skal gå i nødhavn, hvis det lækker olie. Samtidig skal nødhavnene fratages ethvert incitament til at sige nej tak mod at få sikkerhed for at blive kompenseret for de udgifter, som måtte følge med, når et skib lækker olie, siger Anne E. Jensen.

- Jeg kommer fra Kalundborg, hvis havn er udpeget som dansk nødhavn, og jeg ser nødig, at det er den enkelte kommune, som skal belastes, hvis der skulle ske noget, siger hun.

Hun lægger derfor vægt på, at det skal være en neutral instans, som beslutter, at det er netop dén havn, skibet skal gå ind i den konkrete situation.

- Det skal ikke være en beslutning, som borgmesteren i Kalundborg, skal træffe, siger hun og fremhæver, at der jo er en lang række forsikringer, der skal dække omkostningerne for den pågældende havn, hvis uheldet er ude.

- For Danmarks vedkommende ligger der nu et lovforslag, som siger, at der hvis kommer yderligere miljøomkostninger, som ikke er dækket ind, så vil man fra de danske myndigheders side yde støtte til disse nødhavne. Vi har hele tiden arbejdet på, at det ikke må være en økonomisk belastning at være nødhavn.

Anne E. Larsen mener, at man er nødt til at pege nogle steder ud.

- Vi så jo netop i tilfældet Prestige, at skibet var på vej i havn. Hvis ikke de spanske myndigheder havde trukket det ud på dybt vand, hvor det knækkede midt over og sank på en dybde, så havde katastrofen jo kunne afskærmes. Så var det aldrig gået så galt, mener Jensen.

Hun mener, at det handler om, at lade det fælles overskygge den enkelte havns interesser.

- Helheden må vægte tungest, og vi må jo sige, at som trafikken udvikler sig i de indre danske farvande med stærkt stigende transporter af olie gennem Storebælt fra Rusland – og med den stigende trafik i det hele taget – så er det jo godt, at der er et beredskab, og at man får nogle aftaler, som kan sikre, at man ved, hvem der gør hvad, når det går galt, siger Anne E. Jensen.

EU har allerede en række aftaler, og Søsikkerheds-agenturet i Lissabon har været rundt for at vurdere, om beredskabet er stort nok. Desuden er der chartret nogle skibe, så ud over Søværnet og miljøberedskabet, kan agenturets skibe også gå ind og være med til at samle olie op.

- Så vi er helt anderledes rustet, end dengang med Erica og Prestige, siger Venstre-politikeren.

- Heldigvis har vi ikke haft så store ulykker, men vi havde dog situationen med skibet Napoli, som lastet med forskellige farlige stoffer kom i uvejr i Den Engelske Kanal, og hvor franske og britiske myndigheder samarbejdede godt og fik sat skibet sikkert på grund ved den engelske sydkyst, forklarer Anne E. Jensen.

Mange husker, at lokalbefolkningen ikke var mere nervøs ved skibet, end at man prøvede at bjærge nogle af de motorcykler, som var en del af lasten.

- Men den vellykkede håndtering af situationen, var et eksempel på, at aftalerne virkede – aftaler som i øvrigt forinden havde fået Frankrig til at anskaffe sig nogle ekstra bugserbåde, der spillede en vigtig rolle i redningsaktionen, siger Anne E. Jensen.