23948sdkhjf

Europæisk klima-løsning

Delt: Det kan blive svært, at nå en global klima-aftale inden miljøtopmødet i København næste år.

Delt: Det kan blive svært, at nå en global klima-aftale inden miljøtopmødet i København næste år.



Af Finn Bruun

Ikke mindst CO2-spørgsmålet er kommet til at spille en vældig rolle, og selv om EU-Kommissionen klart er gået ind for en CO2-aftale i internationalt regi i FNs søfartsorganisation IMO, er vurderingen i Bruxelles, at det nok kommer til at knibe med at nå en global aftale inden klima-topmødet i København til december 2009.

I en klima-løsning kan indgå en række elementer – kvoter, afgifter, regler, som der ikke er lige stor enighed om. De nye skibsfartslande som f.eks. Kina og Indien er ikke indstillet på samme opskrift som de europæiske, og der tales mere og mere om, at udgangen kan blive, at der i første omgang kun skabes en klima-løsning på europæisk niveau.

De europæiske rederier er med i alle diskussionerne, men ECSA-generalsekretær Alfons Guitier lægger vægt på, at man ikke på forhånd har taget stilling hverken for eller imod de forskellige forslag, som går på alt lige fra ideen om, at skibene skal hente strøm i land med alt, hvad det indebærer i en verden med vidt forskellige el-standarder, til tankerne om CO2-kvotehandel, CO2-index for skibsdesign og hele spørgsmålet om afgifter.

Analyse først

- Det handler først om fremmest om at få analyseret problemerne og høre alle parter, siger han.

For de europæiske rederier er det vigtigt, at en ny EU-skibsfartspolitik sikrer, at effektiviteten kommer i højsædet. Samtidig skal reglerne være ens for alle skibe uanset nationalitet. ECSA peger på, at det er udmærket at stille høje tekniske krav til de skibe, som skal anløbe EU-havne, men at det er ligeså vigtigt, at sikre at EU-skibe ikke stilles overfor ekstra skrappe krav, så godset i stedet bliver sejlet af andre.

Samtidig er ECSA optaget af havnenes præstationer. Rederne ønsker, at havnene i EU bliver moderniseret og effektiviseret, så Europa kan være maritimt konkurrence-dygtigt.

Langsomme havne

- Det nytter ikke, at det tager op til 20 år - som vi har set det i Rotterdam - for at få tilladelse til at udvide havnen og heller ikke, at det skal være så svært at få tilpasset infrastrukturen i havnenes bagland til nutidens krav, siger Alfons Guitier.

Han mener, at det er afgørende, at holde fast i, at den europæiske skibsfart er en vigtig faktor, som der skal satses på - samtidig med, at der fra EU’s side må være fuld fokus på én ting: Tiden er ikke til strategiske fejltagelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125