23948sdkhjf

Transportmesse i april 2010

Finanskrise og afmatning i transportbranchen fik en række udstillere til at bede Messecenter Herning flytte transportmessen et år.

Finanskrise og afmatning i transportbranchen fik en række udstillere til at bede Messecenter Herning flytte transportmessen et år.



- Finanskrisen har ramt transportbranchen hårdt internationalt, og det mærker vi nu effekten af i Danmark og det øvrige Norden. Vi lytter til vores samarbejdspartnere og udstillere, og på grund af den nuværende finanskrise har vi besluttet at flytte Transport et år. For MCH handler det om at skabe den bedste messe for såvel udstillere som besøgende - og vi har mødt fuld opbakning fra branchen til at gennemføre messen i 2010, siger administrerende direktør Georg Sørensen, MCH.

Han oplyste på gårsdagens pressemøde, at alle kontrakter med udstillere fortsat er gældende for messen – nu blot med den nye dato 21.-24.april 2010.

MCH Messecenter Herning har indgået forhåndsaftaler med Lastbilgruppen - Scania, MAN, Volvo, Iveco, Renault, Mercedes-Benz og DAF Trucks - om deltagelse på transportmessen i 2010.

Formanden for lastbilgruppen, administrerende direktør i Scania Danmark, Jørgen Damkjær, betegnede flytningen som ”ikke tilfredstillende”, men set i lyset af finanskrisen og opbremsningen i lastbilsalget er det ”klart det mest ansvarlige”.

- Jeg er glad for, at alle lastbilimportører står sammen, og at vi har fået en udsættelse af messen til 2010. Dermed kan vi være med til at sikre, at vi får en god Transport-messe til den tid. Jeg sætter stor pris på opbakningen fra MCH til at flytte messen et år, siger Damkjær.

Også adm. direktør Erik Østergaard, Dansk Transport og Logistik, er ked af udskydelsen:

- Men vi forstår lastbilproducenternes situation, og vi bakker op om deres og MCH's beslutning om at udskyde messen til 2010.

Adm. direktør Steen Bundgaard fra Danske Busvognmænd bakker op om beslutningen:

- Selv om det kun er dele af branchen, der netop nu er ramt af finanskrisen, er det bedst at flytte samlet. Vi har gennemført mange succesfulde Transport-messer gennem årene, og vi står sammen i denne situation.

Bag transport-messen står Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, De Danske Bilimportører, Dansk Automobil Forhandlerforening, Foreningen af Vognimportører i Danmark og MCH Messecenter Herning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062