Danske speditørers elevdag overbooket
100 speditørelever havde meldt sig, da Københavns Speditørforening holdt årets elevdag den 20. november. "
- Det var dobbelt så mange, som vi kunne være, så vi dublerer elevdagen til januar, siger uddannelseskoordinator Thomas Henriksen, Danske Speditører.
Han vurderer, at cirka 225 speditions- og shippingelever er timeldt uddannelsen på Roskilde Handelsskole, som tager sig af elevernes skoleperioder øst for Storebælt, og er godt tilfreds med, at op mod halvdelen af samtlige elever viser interesse for et fagligt arrangement. Thomas Henriksen og sekretariatschef Christoffer Susé guidede de 46 deltagere - 30 mænd og 16 kvinder - rundt fra CMP (Københavns Havn), videre til SAS Cargo i Kastrup Lufthavn og derfra til speditionsvirksomhederne FREJA Transport & Logistics og DSV Solutions A/S, begge i Tåstrup. Formålet med elevdagen er både at give eleverne lejlighed til at møde hinanden og til at stifte bekendtskab med andre sider af faget end dem, de møder til hverdag.
(Foto: Leif Tuxen)