23948sdkhjf

Modulvogntogsforsøg i gang

Mærkedag i dansk transporthistorie fik stor opmærksomhed, da det tre-årige forsøg med modulvogntog i Danmark gik i gang her til morgen.

Mærkedag i dansk transporthistorie fik stor opmærksomhed, da det tre-årige forsøg med modulvogntog i Danmark gik i gang her til morgen.



DSV i Høje Taastrup dannede rammen om det officielle startskud til modulvogntogsforsøget, da transportminister Lars Barfod i morges sendte de første 25.25 meter lange og op til 60 tons tunge lastvognstog ud på de danske motorveje.

- Det er en god dag for Danmarks transportsektor, fordi vi nu kan afprøve modulvogntogsløsningen i Danmark, Modulvogntog giver mulighed for en mere effektiv og miljørigtig transport af gods, end den vi ser i dag. Antallet af lastbilture kan reduceres væsentligt, og det samme kan transportomkostningerne, brændstofforbruget og luftforureningen. Derfor ser jeg meget frem til at få dette forsøg i gang, sagde Lars Barfoed.

Der var adskillige modulvogntog til stede, så både politikere, embedsmænd fra ministerier og Færdselsstyrelsen, samt ikke mindst pressen kunne tage vogntogskombinationerne i øjesyn. Der var både modulvogntog af linktypen og dollytrailer-versionen til stede.

To modulvogntog kan medbringe lige så meget gods som tre almindelige vogntog, så forsøget vil reducere antallet af lastvogne og dermed også reducere udslippet til gavn for miljøet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062