Bernard Krone reducerer for alvor i Hvam
Går fra normalisering til direkte reduktion i produktionen af kølekasser
Går fra normalisering til direkte reduktion i produktionen af kølekasser
Det er kun knap to måneder siden at direktør Bernard Krone (junior) på IAA-udstillingen i Hannover kunne meddele, at Krone gik ”fra fuld kraft til en normalisering” - en normalisering, som ramte koncernens kølevognsproduktion i Hvam med en sænkning af den ugentlige produktion fra 56 enheder til 32 enheder.
Men derved standsede nedgangen ikke.
- På den forretningsmæssige side kunne det godt gå bedre – vi ligger i øjeblikket med produktionstal på ca. 20 enheder om ugen på anlægget i Hvam, siger direktør Bernard Krone i dag til TTN.
Det svarer til en nedgang på næsten to tredjedele siden Krone kørte for fuld kraft.