Initiativpris til Grenaa Havn
Transportminister Lars Barfoed overrakte Danske Havnes Initiativpris 2008 til Grenaa Havn, der har formået at flytte gods fra vej til hav.
Dermed har Grenaa Havn formået at gøre det alle taler om, men som få hidtil har formået.
- Grenaa Havn har aktivt og målrettet arbejdet på at hente nye virksomheder og aktiviteter til havnen. Herunder har man i flere tilfælde formået at flytte gods fra lastbiler til skib, sagde transportminister Lars Barfoed, da han i går på Danske Havnes årlige havnekonference i Fredericia overrakte prisen til Green Havns adm. direktør Henning Laursen.
Grenaa Havn fik prisen foran Hirtshals Havn, Esbjerg Havn og Copenhagen-Malmö Port, der også var indstillet til Danske Havnes Initiativpris 2008.
På billedet ses Danske Havnes formand, Fredericias Borgmester Uffe Steiner Jensen, Henning Laursen, Greena Havn og transportminister Lars Barfoed.