Logistik-barometer dykker
Finanskrisen og afmatningen slår igennem i forventningerne hos den tyske transport- og logistikbranche.
Finanskrisen og afmatningen slår igennem i forventningerne hos den tyske transport- og logistikbranche.
SCI Verkehr GmbHs logistikbarometer dykkede i den seneste undersøgelse til det hidtil laveste punkt i fem år. To tredjedele af de adspurgte betragter det nuværende aktivitetsniveau som normalt for tiden, men de er bekymrede for fremtiden. En tredjedel af virksomhederne frygter, at erhvervslivets forhold forværres i løbet af de næste tre måneder.
I forhold til omkostningerne er situationen tilsyneladende stabil. 20 procent af de adspurgte forventer større udgifter, men omkring 75 procent forventer uændrede omkostninger. Ligeledes forventer 75 procent uændrede transportpriser.