Stresset bestyrelsesmedlem forlader DSV-bestyrelse
Det mangeårige bestyrelsesmedlem i DSV A/S, Egon Korsbæk, fratræder med øjeblikkelig virkning.
Det mangeårige bestyrelsesmedlem i DSV A/S, Egon Korsbæk, fratræder med øjeblikkelig virkning.
Egon Korsbæk begrunder sin fratrædelse med, at det fortsatte engagement i
bestyrelsen for DSV A/S er uforeneligt med det arbejdspres, der påhviler ham i
forbindelse med hans post som bestyrelsesformand i den kollapsede EBH Bank A/S.
Bestyrelsen har taget Egon Korsbæks beslutning til efterretning. Der vil ikke
for nuværende blive valgt et nyt medlem til bestyrelsen.