23948sdkhjf

Økonomi i I-Roll

Her får du svaret på, hvorfor det er bedre at anvende friløbssystemer i stedet for bare at tage foden af speederen.

Her får du svaret på, hvorfor det er bedre at anvende friløbssystemer i stedet for bare at tage foden af speederen.



Af Finn Bjerremand

Spørgsmålet bliver tit stillet: Er det ikke mere brændstoføkonomisk at lade vognen rulle med højeste gear i indgreb og sluppet speeder, frem for at koble ud med fornemme friløbsfunktioner, som f.eks. Volvos I-Roll (Volvo) eller Eco-Roll fra Mercedes?

Der er faktisk – lidt – økonomi i de nye løsninger, mener produktchef Steffen P. Müller fra Volvo Lastvogne Danmark A/S.

- Jeg har talt med en svensk kollega, som udvikler materiale til vores Fuel Watch-koncept og som i øvrigt har været instruktør på vores demo center i Göteborg. Ifølge hende er det mere økonomisk, at benytte friløbet I-Roll frem for at rulle med motoren indkoblet - såkaldt coasting, forklarer han.

Volvo betegner friløbsfunktionen for I-Roll for at understrege sammenhængen i systemerne med I-Shift-gearkassen og den brændstoføkonomiske fartkontrol I-Cruise.

Mindst modstand

I-Roll frikobler i splitgearet og derved er der minimal modstand i hele transmissionen. Ved coasting derimod slukkes indsprøjtningsanlægget, og det er dermed hjulene som trækker motoren rundt. Coasting indtræder hvis man slipper gaspedalen, lastvognen er i bevægelse og fartkontrollen ikke er aktiveret. På de fleste vejstrækninger kan man coaste op til 30 procent af tiden uden væsentlige tab af tid. Ulempen er, at motoren er indkoblet og man dermed har en let motorbremsende virkning hvilket gør at lastvognen ikke alene skal overvinde rulle- og vindmodstand, men altså også trække motoren rundt.

Friløb

Friløbet I-Roll kan aktiveres, når der ikke er behov for motor- eller motorbremseeffekt. Motoren går i tomgang, hvilket ganske vist kræver brændstof, men det kompenseres af, at lastvognen ruller væsentligt længere.

- Det er dog svært at kvantificere fordelen ved friløb kontra coasting, men vores egne målinger fra Volvos testbane Hällered viser, at kombinationen I-Shift/I-Roll giver 1,5-2 procents besparelse. Måske er forskellen ikke helt så stor ude i trafikken, men tendensen er klar nok, siger Steffen P. Müller.

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062