Endelig kommer modulvogntogene ud at køre. De har været mange år undervejs.

På trods af at der er store miljømæssige og økonomiske gevinster ved at tillade modulvogntog på det danske vejnet, så har beslutningen alligevel trukket ud. Faktisk er det mere end seks år siden, at en stor konference om modulvogntog blev afholdt i Hvidovre. Det var startskuddet og de fleste troede på en hurtig igangsætning. Men historien gik sin træge gang og først nu lyder startdatoen: Den 24. november – en dato som mange ser frem til.

Et kig i bakspejlet viser, at modulvogntogene flere gange undervejs har befundet sig i en død vinkel.

I den periode har adskillige medier benyttet alle mulige mærkelige og ofte dæmoniserende betegnelser som f.eks. gigantvogntog, megavogntog og kæmpelastbiler. Den eneste korrekte betegnelse er imidlertid modulvogntog.

Umiddelbart kan man ikke undlade at tænke, om bagtanken med de mange tilnavne har været, at få samfundet til at se skævt til køretøjskombinationen inden den overhovedet er kommet på vejen.

Allerede i 1976 så jeg selv hvordan innovative danske vognmænd udnyttede idéen, når deres vogntog kørte i Sverige.

Transportvirksomheder som Skat E. Hansen Roskilde, Frederiksværk Godstransport, Adams Transport, Skærød Godstransport i Helsinge og Eigil R. Petersen & Søn i Grenå anvendte løsningen. Adskillige jyske chauffører og vognmænd har da også rystet på hovedet, da de hørte, at det skulle være en uovervindelig udfordring at køre til og fra Grenaa med et moderne modulvogntog. I 70’erne kunne Eigil R. Petersens modulvogntog ganske fint køre hele vejen fra firmaets daværende adresse på Energivej ude i det nordlige Grenaa til Grenaa Færgehavn, uden nogen problemer af nogen art.

Alligevel skulle der går årtier inden politikere og embedsmænd endelig gav modulvogntogene grønt lys.