23948sdkhjf

Modulvogntog skydes i gang

Det tre-årige forsøg med modulvogntog begynder den 24. november og udvides i løbet af 2009.

Det tre-årige forsøg med modulvogntog begynder den 24. november og udvides i løbet af 2009.



Af Gwyn Nissen

Så er der kun en uges tid til, at transportbranchen kan tage hul på det længe ventede modulvogntogsforsøg. Og det blev som ventet et stramt forsøg.

Branchen har fået nogle få praktiske indrømmelser i forbindelse med forsøget som for eksempel, at det landkort over tilladte modulvogntogsstrækninger, alligevel ikke skal medbringes i lastbilen. Desuden kan lokale vejmyndigheder og politi få midlertidig dispensation til at lave omkørsler for modulvogntog i forbindelse med vejarbejder.

Endelig er flere af de oprindeligt planlagte omkoblingspladser blevet udvidet arealmæssigt til at dække et større område. Det gælder blandt andet på havnene i Esbjerg, Århus og Aalborg samt Padborg Transportcenter.

Men ellers bliver det tre-årige forsøg uden den mindste fleksibilitet.

Undersøges

Forsøget vil blive fulgt tæt af Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen, der har igangsat en større undersøgelse, der skal afklare de trafiksikkerhedsmæssige, miljømæssige og transportøkonomiske konsekvenser af modulvogntogene.

Der har været en lang række godscentre, som har ønsket at deltage i forsøget. Det er derfor allerede besluttet, at udvide forsøget med 19 nye centre, der vil blive tilsluttet i løbet af 2009-2010. Tidsplanen for udvidelsen vil blive offentliggjort senere i år.

Politisk sag

- Undervejs er der kommet flere ønsker og forslag til, men de er ikke medtaget, da det ikke er noget vi kan vedtage. Vi udmønter blot den beslutning, som folketingspolitikerne har vedtaget, siger Henrik Ludvigsen fra Vejdirektoratet.

Er der andre byer eller virksomheder, der vil med på modulvogntogsnettet i forsøgsperioden, skal de således omkring politikerne i Folketinget, der i givet fald skal udvide ordningen.

gwyn.nissen@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062