Trafiksikkerhedsseminar på den svenske ambassade i København.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Sverige er længere fremme end Danmark, når det gælder trafiksikkerhed.

Et godt eksempel er at man i Danmark for nyligt er begyndt at anvende ’rumle’-riller i afstribningen på midten af danske landeveje. Dermed får opmærksomme trafikanter et mærk- og hørbart vink om de er på vej over i den forkerte vejbane. Men det er foreløbigt kun indført på få udvalgte strækninger.

I Sverige har man naturligvis også for længst erkendt, at frontale kollisioner på landevejene er en af de helt store dræbere i trafikken. Derfor gik man i 1990’erne anderledes drastisk til værks og indførte autoværn i midten af vejen på 3-sporede landeveje. Den første stribe landevej med autoværn i midten blev indviet i 1998 og i dag er omkring 2000 kilometer svensk landevej indrettet sådan.

Denne effektive, men også ganske kostbare, løsning har ifølge svenske skøn reddet omkring 100 menneskeliv og sparet mange gange flere for alvorlige kvæstelser. Målt i procent reducerer midterautoværnet risikoen for dødsulykker med 80 procent og antallet af dræbte og svært tilskadekomne med 50-60 procent.

Det var bare en af flere tankevækkende indspark til den danske trafiksikkerhedsdebat, der faldt da den svenske ambassade lagde lokaler til et trafiksikkerhedseminar. Seminaret var arrangeret af det svenske eksportråd og Volvo Trucks. Den røde tråd i den svenske trafiksikkerheds succes, er et årtier gammelt samspil mellem myndigheder, forskere og den svenske bilindustri. Det gælder også de svenske lastvognsproducenter.

Lars-Göran Löwenadler, der er sikkerhedschef hos Volvo Trucks, gav et rids over Volvo Trucks omfattende indsats for trafiksikkerhed, fra starten i 60’eren til i dag. Herunder de mange lovende teknologier, som allerede er i produktion fra ESP til alkolås, adaptiv fartpilot med kollisionsadvarsel og digital opmærksomhedsovervågning, der opdager når chaufføren begynder at miste koncentrationen og så automatisk giver alarm, så chaufføren ikke kører af sporet - men til nærmeste rasteplads for et tiltrængt hvil.

- Selv om kun en mindre andel af de trafikuheld, der sker skyldes forhold på køretøjet, så har vi som producent et stort ansvar for trafiksikkerheden. Et ansvar, som ikke stopper ved teknikken. Vi vil ikke være en del af problemet, Volvo vil være en del af løsningen, sagde Lars-Göran Löwenadler.

Mens køretøjet udgør en ulykkesfaktor i omkring 10 procent og vejforhold er en ulykkesfaktor i 30 procent af alle alvorlige trafikulykker, så er chaufføren en ulykkesfaktor i 90 procent af ulykkerne. Derfor har Volvo også i en årrække fokuseret på netop chaufføren – et fokus som Volvo har tænkt sig at holde fremover.

Områdechef Steffen Rasmussen fra Københavns Kommunes Center for Trafik konstaterede, at der var langt færre alvorlige ulykker med busser end med lastvogne og spurgte, hvorfor man ikke indrettede lastbiler på samme måde med chaufføren siddende tæt på vejbanen i øjenhøjde med de bløde trafikanter.

- Volvo har lavet adskillige konceptkøretøjer i årenes løb. Men der er ikke kommerciel interesse til at sætte dem i produktion. Vi må nok erkende, at hvis man skal bryde med de konventioner, der er for lastbildesign, så kræver det politiske indgreb, sagde Lars-Göran Löwenadler

Et sidste eksempel på, at Danmark halter bag efter Sverige kom indirekte fra transportminister Lars Barfod, der i sin gennemgang af danske trafiksikkerhedstiltag kunne berette, at Vejdirektoratet i samarbejde med Justitsministeriet snart opsætter ti stærekasser – det vil sige fuldautomatiske fotofælder, der fotograferer fartsyndere – på Sjælland på forsøgsbasis.

Hvis den danske transportminister havde været til stede, da forskningsdirektør Kent Gustafson fra Statens Väg- og Transportforskningsinstitut tidligere kunne berette, at der i Sverige er opstillet næsten 1000 stærekasser – eller ATK-systemer som de kaldes af fagfolk - der hvert år resulterer i 200.000 bødeforlæg til fartsyndere i Sverige, så havde ministeren måske undladt at nævne det beskedne danske forsøg.