23948sdkhjf

Sorteper blev sendt videre

Segall-sagen: Justitsministeriet beder Rigspolitiet om at orientere EU om fejlmulighed i tachograf.

Segall-sagen: Justitsministeriet beder Rigspolitiet om at orientere EU om fejlmulighed i tachograf.



Af Gwyn Nissen

Kranspecialisten Frank Segall fra Esbjerg rejste tidligere i år et problem med den nye digitale tachograf overfor justitsministeriet.

Nu har Justitsministeriet, men Frank Segall må konstatere, at justitsministeriet har sendt sorteper videre til EU – og Segall har svært ved at se, hvordan der skal komme skred i tingene.

- Det er ærlig talt ved at være lidt svært at finde energi til at kæmpe kampen - de skøjter bare hen over de problemer vi har, siger Frank Segall til ministeriets svar.

Segall har påpeget problemer med VDO’s digitale tachograf. Ved kørsel, der er undtaget af køre-hviletid – sker der en fejl ved aflæsningen.

Det kan betyde, at vognmand og chauffør i forbindelse med en politikontrol risikerer en bøde.

Justitsministeriet har svaret, at dansk politi vil opdatere deres aflæsningssystem, så der ikke sker fejl.

Men Frank Segall påpeger, at problemet også kan opstå i udlandet, hvor udenlandsk politi ikke er opmærksom på problemet.

I svaret til Frank Segall skriver ministeriet: ”Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt udenlandske myndigheders aflæsningssystemer er behæftede med samme fejl.

For at imødekomme risikoen for dette har Justitsministeriet anmodet Rigspolitiet om at rette henvendelse til EU-kommissionen og henlede kommissionens opmærksomhed på problemstillingen.

Det vil herefter være op til EU-kommissionen at orientere de øvrige medlemslande om problematikken med henblik på opdatering af eventuelt fejlbehæftet aflæsningsudstyr.”

Men om det løser problemerne, står Frank Segall fortsat tvivlende overfor.

gwyn.nissen@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063