Puls: Esbjerg Havns succes afhænger af virksomhedernes omstillingsevne – og det har de været gode til.

Havnedirektør Ole Ingrisch har fortalt historien om Esbjerg Havn mange gange. Men han gør det gerne: For historien om Esbjerg Havn er en god historie - og den bliver bedre år for år.

Det er historien om en havn, der har forstået at udvikle sig med tiden. Fra fiskeriet og Danmarks landbrugseksport af bacon og smør over offshore-industriens udvikling til base for det danske vindmølle-eventyr.

- Det afgørende har været, at virksomhederne på havnen og i Esbjerg har været i stand til at følge med tiden og omstille sig, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Esbjerg Havns rolle i den forbindelse har været at kigge i krystalkuglen og forudse udviklingen.

- Det har vist sig at de ting vi har troet på og derfor har investeret i, også er blevet realiseret, siger Ole Ingrisch.

I den forbindelse lægger han ikke skjul på, at det har været en fordel, at der aldrig bliver stillet spørgsmålstegn ved Esbjerg Havn. Havnen nyder befolkningens og politikernes opbakning.

- Andre steder i landet er havne kommet i klemme i byen, men i Esbjerg hænger byens og havnens udvikling uløseligt sammen – hvis havnen har det godt, har byen det godt, forklarer havnedirektøren. Havnen har en samfundsøkonomisk stor betydning for området og det er her pulsen slår. Det er Esbjergs hjertekule.

Samtidig har havnen strakt hånden frem mod byen og på det gamle Englands-kaj-område er der både blevet plads til en ny retsbygning og boligprojektet Dokken, der er under opførelse.

- Vi ville godt åbne os mod byen og da havneanlæggene i det område alligevel ikke var gode nok, skulle det laves der. Jeg synes, at det blev håndteret flot af Esbjerg, forklarer Ingrisch.

Opbakningen til havnen er dog også nødvendig, understreger havnedirektøren. Virksomheder som Maersk, DFDS, Siemens, Vestas, Blue Water og andre planlægger og investerer ud fra, at de kan regne med havnen i mange år frem.

- Hvis ikke de kan regne med os, så er de væk, siger Ingrisch.

Udfordringen er for Esbjerg er den samme som i andre dele af landet: Heller ikke Esbjerg Havn har plads nok.

I de seneste år har Esbjerg Havn derfor udviklet sig mod syd med nye kajanlæg og bagland til de mere pladskrævende aktiviteter. Og baglandet kommer til at strække sig endnu længere ind i landet.

En masterplan har udpeget over en halv million kvadratmeter, som skal udvikles til erhvervsområde inden 2014. Og der er plads til mere udvikling mellem havnen i syd og Siemens’ nye fabrik ved motorvejen.

Men lige her og nu er Ole Ingrisch tvunget til at sige nej til såvel nye virksomheder som eksisterende virksomheder, der ønsker at komme i gang med det samme.

- Det er klart, at nogle af Siemens’ underleverandører er begyndt at røre på sig og gerne vil hertil, siger Ole Ingrisch.

Han ser dog muligheder for disse virksomheder vi det bagland, der er ved at blive udviklet, mens der er grænser for, hvor meget selve havnen fortsat kan udvikle sig.

- Vi har vadehavet som nabo, og det sætter sine begrænsninger, siger Ole Ingrisch.

På længere sigt ser han en mulighed for at fylde nogle af de små havnebassiner op og skabe flere strømkajer med en større vanddybde. Sideløbende bliver havnen også nødt til at arbejde med effektiviteten: Mere gods over kaj i samme tidsrum takket være bedre planlægning og udnyttelse af mandskab og materiel.

Der er fortsat masser af potentiale i Esbjerg Havn. Især som port til hele den europæiske vestkyst. I takt med, at vejene gennem Europa sander til i trafik, øges behovet for intermodale løsninger.

- Vi håber i de kommende år, at få flere færgeruter op at stå til blandt andet Amsterdam, Frankrig og Spanien, så skibsfarten kan være med til at aflaste vejnettet, siger Ole Ingrisch.

Esbjerg Havn er allerede i dag trafikalt knudepunkt for en række rederier til en række europæiske destinationer.