23948sdkhjf

En tryg opstart

I faderens fodspor: Christian Petersen og hans to brødre har overtaget en del af Esbjerg Gods.

I faderens fodspor: Christian Petersen og hans to brødre har overtaget en del af Esbjerg Gods.



Af Gwyn Nissen

Christian Petersen trækker på smilebåndet: Jo, med den erfaring hans far har, er det svært at argumentere imod.

- Men vores far får os til at tænke over tingene og han lægger med tiden en del mere ansvar over på os, siger Christian Petersen, 34 år.

Sammen med sine to brødre Jesper (32) og Per (28) har i en årrække arbejdet i Esbjerg Gods, men nu ejer de også en del af virksomheden.

- Det er klart, at det stiller andre forventninger til os, siger Christian Petersen. Men det er også meget trygt for såvel os som de ansatte, at vide, at vi stadig har min far og Benno i virksomheden. De har en stor viden og erfaring at trække på.

Han har selv været næsten hele virksomheden rundt i de seks år han har været ansat og han oplever, at han og brødrene får mulighed for at prøve sig selv af.

- Generationsskiftet handler jo om, at min far og Benno med årene uddelegerer mere og mere, efterhånden som vi får den nødvendige erfaring, siger Christian Petersen.

Brødrene spiller alle sammen fodbold, men selv om de ses både til sport og på arbejdspladsen, levner dagligdagen ikke megen tid til at snakke transport.

Det råder den ugentlige sammenkomst omkring familiebordet til gengæld bod på. Hver søndag aften mødes familien til fælles middag – og så kan det ikke undgås, at der også bliver snakket forretning.

- Det er lidt anderledes, når man er medejer – man føler pludselig, at man har lidt mere i klemme og det skærper interessen for hele virksomheden og hvordan den drives, siger Christian Petersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049