23948sdkhjf

Mindste margen sendte mauten op

35-34: Snævert flertal i det tyske forbundsråd nåede til enighed om maut-satserne for 2009.

35-34: Snævert flertal i det tyske forbundsråd nåede til enighed om maut-satserne for 2009.



Af Gwyn Nissen

Hessens ministerpræsident Koch skiftede side i sidste øjeblik og reddede den tyske regerings planer om at forhøje vejafgifterne for lastbiler fra nytår.

Forbundsrådet vedtog med det mindst mulige flertal - 35 ud af 69 stemmer - den planlagte forhøjelse af mautsatserne, der i gennemsnit stier fra 13,5 til cirka 19 cent pr. kilometer. Tre-fire år gamle køretøjer kan derimod se frem til væsentlig større stigninger.

Brancheorganisationen BGL udtrykte skuffelse over, at politikerne trods branchens advarsler har vedtaget maut-forhøjelserne. BGL frygter tab af 40 000 arbejdspladser og flere tusinde konkurser i kølvandet på maut-stigningerne.

- Det værste er, at delstaternes ministre og forbundsregeringen er bevidste om mange transportvirksomheders situation, men alligevel koldt og kynisk presser dem op ad væggen, siger BGL-præsident Hermann Grewer.

Maut-stigningen skal indbringe den tyske stat flere milliarder euro, som skal bruges på at udvikles Tysklands infrastruktur. BGL frygter imidlertid, at pengene - som hidtil - ender i statskassen i stedet for.

Stor stigning

Den gennemsnitlige stigning i mauten udgør for et dansk eksportvogntog, der transiterer Tyskland, 55% - svarende til kr. 53.000 pr. år, viser beregninger, som FDE/ITD har foretaget.

- Det er urimelige vilkår at give en branche, der er grundlæggende for velfærden, og som i forvejen både betaler høje afgifter og samtidig er hårdt ramt af den økonomiske krise. Især som randstat, hvor danske vognmænd er tvunget til at transitere Tyskland for at nå det europæiske marked, rammer den tyske vejskatsstigning hårdt, siger formanden for ITD, direktør Mogens Therkelsen fra Padborg.

- Vi har bestemt ikke brug for, at eksportens konkurrenceevne svækkes, eller at vognmændene får flere udgifter.

Forbrugerne

Det bliver forbrugerne, der ender med regningen for øgede maut-omkostninger i Tyskland, siger direktør i DI Transport, Michael Svane.

- Enhver form for vejafgift, der bliver indført, vil i sidste ende skulle betales af den enkelte forbruger. Hvis der er politikere eller andre, der har den tanke, at det er noget vognmænd, transportbranchen eller erhvervslivet skal bære, så tager de fejl, siger Michael Svane.

- Det kan være vanskeligt for branchen, at vælte de generelle prisstigninger over på kunderne i fuldt omfang og i samme hastighed, som de bliver ramt af dem. Men regningen for vejafgifter bør straks sendes videre til kunden, siger Michael Svane.

gwyn.nissen@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109