23948sdkhjf

Initiativerne står i kø

Hæder: Investeringer og nytænkning blomster i Danske Havne i disse år, så der venter nogle vanskelige afvejninger, når vinderen af årets initiativpris skal findes.

Hæder: Investeringer og nytænkning blomster i Danske Havne i disse år, så der venter nogle vanskelige afvejninger, når vinderen af årets initiativpris skal findes.



Af Finn Bruun

I takt med at de danske havne i de senere år et blevet langt mere aktive og udadvendte er listen over nye initiativer også blevet lang. Det vidner de betydelige milliardinvesteringer som er i gang eller på bedding om. Derfor er der mange kandidater til årets initiativpris.

Således er der kommet 11 indstillinger til Danske Havnes Initiativpris 2008.

Ni forskellige havne har indstillet i alt 11 initiativer. De ni er Grenaa (to initiativer), Associated Danish Ports A/S, Svendborg, Skagen, København-Malmø Havn (to initiativer), Esbjerg, Hanstholm og Nakskov.

Det er havnenes medarbejdere, der har afgivet indstillingerne og juryen har nomineret fire havne til initiativprisen, som uddeles den 17. november i Fredericia på Danske Havnes havnekonference i Fredericia:

Dommerkomiteen består af adm. direktør for Tulip og formand for Esbjerg Havn, Flemming Enevoldsen, direktør for Forebyggelses-fonden, Verner Sand Kirk, formand for klimatænketanken Concito, Martin Lidegaard, partner i Firstline Communication A/S, Ajs Dam, samt vicekontorchef i Danske Havne, Nete Herskind.

Anden gang

Prisen overrækkes af transportminister Lars Barfoed og præmien udgør 15.000 kr., som skal bruges til et arrangement eller en anskaffelse til glæde for havnens ansatte.

Det er anden gang prisen uddeles. Sidste år vandt Kalundborg havn som anerkendelse af havnens meget aktive og afgørende medvirken til at få Pronova BioPharma til at lokalisere sin nye produktion af lægemidler på basis af fiskeolie i Kalundborg. Havnen havde vist stærkt forretningsmæssigt fokus og opfindsomhed på et bæredygtigt grundlag.

Bæredygtigt

Prisen gives i samarbejde med Concito, som er en grøn tænketank og et relativt nyt navn i klima-debatten. Men Danske Havne mener, at det er vigtigt, at også godstransporten er med i diskussionen om miljø og klima og har derfor et samarbejde med Concito.

Tænketanken skal analysere og formidle, hvordan omstillingen til det klimaneutrale samfund kan ske bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden om mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere - stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken, der som udgangspunkt tror, at kampen om klimaet kan vendes til alles fordel.

De nominerede

De fire nominerede havne, som har taget et bemærkelsesværdigt initiativ til at synliggøre havnen, er:

Nakskov Havn

for sin udvidelse og uddybning af havnen. Det er et stort initiativ og en stor kraftanstrengelse af en lille havn, som spiller en betydelig rolle som dynamo i et udkantsområde.

Grenaa Havn

for konkrete og bæredygtige resultater med at flytte gods fra vej til sø. Alle taler om det, men få gør så meget ved det, og kommunikerer det så effektivt, som Grenaa Havn A/S.

Esbjerg Havn

for sit arbejde med at skabe optimale faciliteter for vindmølleindustrien, der er i kraftig vækst. Esbjerg Havn har modet til investeringer og specialisering, der giver både samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster – samtidig med, at de forhåbentlig er en fornuftig forretning for havnen.

Copenhagen-Malmö Port

for sin indsats for krydstogtturismen i København. Antallet af turister har i år rundet en halv million, og havnen har netop vundet prisen for bedste krydstogthavn i Europa for femte gang i træk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25