Generationsskifte i Esbjerg Gods
Erik Petersen og Benno Jensen ejer nu virksomheden sammen med Erik Petersens tre sønner og yderligere en medarbejder.
Direktør Erik Petersen er stadig omdrejningspunktet i Esbjerg Gods, og selv om den 65-årige vognmand ikke skænker pensioneringen mange tanker, så har han forberedt generationsskiftet i virksomheden.
Ejerkredsen er blevet udvidet med Erik Petersens tre sønner og en medarbejder og desuden har virksomheden skiftet navn fra Esbjerg Godstransport til Esbjerg Gods.
Esbjerg Godstransport A/S var indtil for nylig ejet af Erik Petersen (90 procent) og driftschef Benno Jensen (10 procent).
Det nye selskab Esbjerg Gods A/S ejes til 51 procent af Erik Petersen og Benno Jensen, mens de resterende 49 procent er i hænderne på Erik Petersens tre sønner Christian (34 år), Jesper (32 år) og Per (28) år, der hver har 13 procent af aktierne samt transportkonsulent Carsten Overby, der ejer ti procent af aktierne.
Læs mere i næste nummer af Danmarks Transport-Tidende, der sætter fokus på Esbjerg.