23948sdkhjf

Skan-Trailer kommer hele vejen rundt

Med Fliegl-agenturet er Skan-Trailer A/S, Næstved, i stand til at dække så at sige et hvert behov indenfor påhængskøretøjer.

Med Fliegl-agenturet er Skan-Trailer A/S, Næstved, i stand til at dække så at sige et hvert behov indenfor påhængskøretøjer.



Af Finn Bjerremand

Det skyldes bl.a. at Fliegl har to fabrikker, hvor den ene udelukkende producerer standardprodukter til konkurrencedygtige priser, mens den anden fabrik producerer kundespecifikke trailere.

Dermed er Skan-Trailer A/S i stand til både at levere et bredt program af standard produkter og samtidig være leveringsdygtig i skræddersyede produkter.

- Det bliver især godt modtaget af danske vognmænd, som ofte har ønsker, der ikke lige passer ind i et standardproduktprogram, siger Michael Sørensen, Skan-Trailer.

Mange behov

Fliegl producerer næsten alt inden for standardsegmentet: gardin-trailere i mange variationer, et stort program i tippeladstrailere, bokstrailere og containerchassiser.

Fliegl fokuserer ikke kun på egenvægten, men også på produktets styrke. Dette ses bl.a. på et kraftigt standardchassis, hvor bagenden – uden ændringer - er kraftig nok til liftmontering.

Bundene til trailerne tilbydes både med vandfast finer eller med hårdttræ. For begge typers vedkommende gælder, at de er understøttet med langsgående omegaprofiler.

Kendte containere

Fliegls containerchassiser er kendt overalt på vore breddegrader og er nu også på plads på det danske transportmarked. Skan-Trailer har netop fået det såkaldte Vario-chassis hjem, der er udstyret med et simpelt udstræk i svanehalsen og bagenden. Det gør chassiset til et fleksibelt containerchassis, der ydermere har en lovlig fordeling af akseltrykket, når der transporteres en fods container i sammenskubbet tilstand. Vario-chassiet kan køre med flere typer containere.

Fliegl har desuden produceret et containerchassis specielt til det danske marked hvor bagakslen er placeret helt ude i bagenden.

Tippelad

Tippeladstrailerne fra Fliegl findes i mange variationer. Både med chassis i stål og med tipkasser i alu op til 50 kubikmeter rumfang, eller med tipkasser i Hardox stål.

- Fliegls tippeladstrailer er driftsikre, stærke og ikke mindst meget stabile under tipning, siger Michael Sørensen.

Det skyldes bl.a. den store sporvidde, som fordeler trykket så langt ude som muligt.

Blandt de nyeste produkter er bokstraileren, som Månedens Køretøj, der kan tage 34 paller og som er opbygget med Aluwoodpaneler.

Specielle ønsker

Fliegl står også stærkt, når det gælder skræddersyede produkter. Både påhængsvogne og kærrer med alle typer af opbygninger tilpasses den enkelte vognmands ønsker og behov.

Fliegl er således leveringsdygtig i chassis til videre opbygning hos en dansk opbygger, og det er et koncept, der er blevet godt modtaget i den danske opbyggerbranche.

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079